Investeringens A-Z

Hvad er en portefølje?

Du kan se en portefølje som en stor mappe med alle dine obligationer, aktier og andre finansielle aktiver, som du ejer. Det kan også være en ejendom eller kontanter.

Når du skaber en portefølje, skal du tage stilling til din risikovillighed og tidshorisont for dine investeringer. Det er optimalt at have en portefølje, der indeholder en blanding af forskellige typer af aktivklasser og investeringer. På den måde er din risiko spredt, og du maksimerer dine chancer for at opnå en gevinst ved diversifikationen.

 

Hvad er en formueforvalter?

En formueforvalters job er at forvalte dine penge bedst muligt. En formueforvalter er altså en person eller virksomhed, som styrer din portefølje og position, og dermed opnår et afkast på dine vegne samt tager højde for din risikoaversion ved investeringer.

 

Hvad er et aktieindeks?

Et aktieindeks er konstrueret som en portefølje. Her er hvert værdipapir vægtet efter dets markedsbetydning. Et aktieindeks fordeler altså aktier i forskellige grupper, typisk efter geografi, og heraf kan man se, hvordan det går i de forskellige aktieindeks. Et aktieindeks er en indikator på, hvordan det netop går i aktiemarkedet inden for det specifikke område. Stiger aktieindekset, er det fordi den samlede værdi af aktierne i aktieindekset, er steget.

 

Hvad er en ETF?

ETF er en forkortelse af Exchange-Traded Fund. En ETF kan ses som en samling af forskellige aktier, der købes og sælges som én aktie. Køber du for eksempel en ETF på S&P 500 aktieindekset i USA, så ejer du egentlig én del af alle 500 aktier i indekset, men du har kun købt ét instrument. En ETF kan indeholde forskellige aktier, virksomhedsobligationer, statsobligationer mv.

Det giver mening at købe en ETF, hvis du er interesseret i en lang, passiv investering. Du vil følge markedets op- og nedture, og risikoen er spredt ud, så det du muligvis taber det ene sted, opvejes ved at indtjene det et andet sted.

 

Hvad er en aktie?

En aktie er et værdipapir, som beviser, at du ejer en andel af et selskab. Prisen på en aktie bestemmes af udbud og efterspørgsel på aktien, og den handles på en børs. Interessen for en aktie er styret af markedets aktuelle vurdering af aktien, og hvilke fremtidige forventninger markedet har til netop denne.

Hvad betyder det at “shorte” en aktie?

Investorer, dog oftest institutionelle investorer, benytter alternative investeringsmetoder i form af shorting. Når man shorter en aktie, så sælger man en lånt aktie, for dernæst at købe den tilbage til en lavere pris og aflevere til modparten.
Derfor vil præmissen for at shorte være, at man tror, en aktie vil falde i kursværdi på sigt, og differencen mellem den solgte kurs og den købte kurs er derfor den profit, man som investor har mulighed for at tjene.
 
 

Hvad er en option?

En option er en finansiel kontrakt, som giver dig ret til at sælge eller købe et givent aktiv til en bestemt pris. Når du køber denne ret, betaler du et beløb, som kaldes en præmie. Det vil altså sige, at når du køber en option, så køber du muligheden for at sælge eller købe eksempelvis en aktie til en fastsat pris. Det kan enten være indenfor en bestemt periode eller på en bestemt dato.

Optioner opdeles i call og put optioner. Ved call optioner køber du retten til at købe et givent aktiv engang i fremtiden til en bestemt pris. Ved en put option køber du retten til at sælge det givne aktiv engang i fremtiden til en bestemt pris.

 

Hvad er en obligation?

En obligation fungerer som et lån. Når du køber en obligation, låner du penge ud til en virksomhed, staten eller et realkreditinstitut. Ligesom ethvert andet lån, er der renter på en obligation og en tidshorisont for, hvornår lånet skal betales tilbage. Tidshorisonten for traditionelle obligationer er varierende og kan være mellem 1 og 30 år.

Obligationer er forbundet med lavere risiko end en aktie. Det er den, fordi vi i Danmark har en solid og bæredygtig stat og realkreditinstitut. Køber du virksomhedsobligationer, løber du en større risiko, da virksomheden kan gå konkurs, og du i dette tilfælde er ligestillet med de andre kreditorer. Du er dog bedre stillet end aktionærerne, da de står bagerst i køen for at få deres penge.

Hvad er sharpe ratio?

Nobelprismodtager William F. Sharpe står bag nøgletallet sharpe ratio som er et udtryk for, hvor godt dit afkast er sammenlignet med den risiko, du har påtaget dig. Nøgletallet kan hjælpe dig til at sammenligne forskellige investeringsselskabers evne til at skabe et risikojusteret afkast til dig.

Det man sigter efter, er at have en sharpe ratio over 1. Når den ligger på 1, har du fået præcis det forventelige afkast ud for den givne risiko. Derfor ønsker man at sharpe ratio ligger på mere end 1.

Her ses årlig sharpe ratio fra 31. december 2017 til 31. juli 2019, og sammenholder Asset Opportunities med MSCI World Index, OMX-C25-indekset og danske statsobligationer (1-3 år).

 

Samme afkast, men opnået med forskellig risici

Eksempel: To investeringsselskaber har leveret det samme afkast. Den afgørende forskel ligger i, hvordan de har opnået afkastet.

Det ene investeringsselskab (blå graf) har opnået et stabilt afkast, fordi den har løbet en lav risiko. Som det ses, har udsvingene været små, hvilket giver en høj sharpe ratio.

Det andet investeringsselskab (rød graf) har leveret et ustabilt afkast, fordi den har haft store udsving, og dermed har løbet en høj risiko. De store udsving giver en lavere sharpe ratio.

Nøgletallet indberegner altså udsvingene i kursværdien på de to investeringsselskaber, og angiver derfor afkastet justeret for risikoen.

Den tekniske forklaring: Hvorfor leverer den blå graf det bedste risikojusterede afkast?

Afkast skal altid ses i lyset af den risiko, der er løbet. Nøgletallet udregnes ved at fratrække den risikofrie rente fra det historiske afkast, divideret med den påløbne risiko for porteføljen. Når nøgletallet er lavt, spiller tilfældighed en større rolle, da standardafvigelsen er høj.

 

Fonde: Akkumulativ vs. udbetaling

Der findes akkumulative investeringsfonde og investeringsfonde med direkte udbetaling.

Ved akkumulative investeringer bliver afkastet reinvesteret og dermed ikke udbetalt. Det gode ved akkumulative investeringer er, at de lagerbeskattes, hvorfor gevinst og tab indeholdes i selskabets årsregnskab med de modregningsfordele, det indebærer.

Ved investeringer med direkte udbetaling får du selvsagt dit afkast udbetalt. Det er en realisering af din formue, og derfor bliver du straks beskattet.

 

Aktiv vs. passiv forvaltning

Aktiv forvaltning

Udgangspunktet for aktiv forvaltning er, at man forsøger at slå markedet og på den måde opnå et højere afkast end den gennemsnitlige markedsudvikling.

Den kaldes aktiv, fordi forvalteren analyserer på markedet løbende. På baggrund af beregninger og analyser tager forvalteren aktivt stilling til risikoprofil og positionering.

Fordelen ved aktiv forvaltning er, at der er mulighed for at slå markedet og dermed vinde i perioder, hvor andre taber. Ulempen ved aktiv forvaltning er, at der ikke er en garanti for, at forvalteren får ret i sine analyser. Desuden er der større omkostninger forbundet med aktiv forvaltning.

Passiv forvaltning

Historisk set stiger markedets værdi over tid. Netop dette er udgangspunktet for en passiv forvaltning, hvor tiden arbejder for dig som investor, fordi du følger den gennemsnitlige markedsudvikling. Her er formålet at opnå markedsafkastet minus de omkostninger, som er forbundet med passiv forvaltning.

Fordelen ved passiv forvaltning er, at der ikke er særlig mange omkostninger forbundet ved det. Ulempen er, at du netop følger markedet – både på opturene, men også på nedturene.

 

Langsigtede vs. kortsigtede investeringer

Når du investerer, er det vigtigt at have tidshorisonten for øje, da den er afgørende risikovilligheden.

Kortsigtede investeringer varer typisk op til maks tre år. Du skal være dygtig til at investere, hvis kortsigtede investeringer skal give mening for dig. Det kræver nemlig, at du er dygtig til at udvælge dine aktiver, men også at du er i stand til at købe og sælge på de rigtige tidspunkter også kaldet at time markedet. Til gengæld er der også chance for et højt afkast, hvis du investerer klogt. Derfor giver kortsigtede investeringer ikke så meget mening for dig, hvis du er privatperson, da det både kræver en god viden om og analyser af de finansielle markeder.

Langsigtede investeringer varer typisk mere end tre år. De giver mest mening for dig, hvis du som privatperson selv vil prøve at investere. Her følger du nemlig markedets naturlige gang med dets op- og nedture, og du har længere tid til at vinde eventuelle tab tilbage.

 

Hvad er en boble i markedet?

En boble i finansmarkedet er karakteriseret som værende kraftige prisstigninger i en bestemt aktivklasse, hvor pris og fundamental værdi ikke hænger sammen. Prisen på et aktiv stiger altså voldsomt, selvom realværdien af aktivet er markant mindre, eller i værste fald, ikke-eksisterende.

X

Glemt adgangskode?

Tilmeld dig

Scroll to Top