Det kan være svært at overskue, hvorvidt du skal vælge aktiv eller passiv forvaltning af porteføljens risikoniveau. Læs med her, hvor vi forklarer, hvilke fordele og ulemper, vi ser ved henholdsvis aktiv og passiv forvaltning.
Som investor er der mange ting du skal forholde dig til inden du investerer din formue. En af de første ting som er væsentligt at tage stilling til er, om du ønsker en aktiv eller en passiv forvaltning.
I denne artikel vil vi beskrive de to former for forvaltning og forsøge at give dig et overblik over fordele og ulemper og dermed forhåbentlig gøre dig klogere på, hvilken strategi der er den rette for dig. Aktiv kontra passiv forvaltning handler i denne artikel om, hvorvidt porteføljens niveau for risiko skal styres aktivt.
Passiv forvaltning af porteføljens risikoniveau
Det bærende argument for valg af passiv forvaltning er, at ingen kan slå markedet, og at det er derfor mere fordelagtigt og billigere at følge den gennemsnitlige markedsudvikling. Det påstås, hvilket historisk er korrekt (Japan siden 1989 er den store undtagelse*), at markedet over tid vil stige i værdi, hvorfor tiden arbejder for dig som investor.
Hvis du fører en passiv forvaltning, er formålet at opnå markedsafkast minus de omkostninger, der er forbundet med passiv forvaltning.
En fordel ved passiv forvaltning er blandt andet, at der ikke er særlig mange omkostninger forbundet hermed. Derudover argumenterer nogle for, at det kan være svært at finde en forvalter, som kan slå markedet med en aktiv forvaltning, og at en passiv forvaltning derfor er et sikrere og mere rentabelt valg.
En ulempe ved passiv forvaltning er, at ligesom du er med på alle opturene i markedet, er du også med på alle nedturene. Dette skal du være indforstået med og du skal have overskud til det - både økonomisk og følelsesmæssigt.
Aktiv forvaltning af porteføljens risikoniveau
Hvis vi tager et kig på aktiv forvaltning, er ideen at forsøge at ”slå” markedet og dermed opnå et afkast som er højere end markedsafkastet.
Forvalteren søger at sikre, at porteføljen har en relativ høj risikoprofil i perioder, hvor forvalteren forventer en positiv markedsudvikling. Omvendt søger forvalteren at sikre en relativ lav risikoprofil i perioder, hvor forvalteren forventer en negativ markedsudvikling. Forvalteren forsøger dermed at tilpasse risikoen i porteføljen efter sine forventninger.
De aktive forvaltere analyserer markedet løbende og tager på den baggrund aktivt stilling til markedet og ønsket positionering. Aktive forvaltere kan have forskellige tilgange og strategier, men fælles for dem er, at de alle laver en masse beregninger og analyser for at have de bedste chancer for at regne markedet ud og dermed kunne slå markedet.
En ulempe ved aktiv forvaltning er, at denne form for forvaltning er forbundet med en vis usikkerhed, da der ikke er garanti for, at forvalteren får ret i sine analyser. Derfor skal man have tiltro og tillid til den strategi, som forvalteren fører og til forvalteren selv. Der kan desuden være større omkostninger forbundet med aktiv forvaltning.
En fordel ved aktive forvaltning er, at der er mulighed for at slå markedet og vinde i perioder, hvor andre taber. F.eks. kan en forvalter af en aktiv investeringsstrategi, hvis han er dygtig og har erfaring, se en potentiel krise i horisonten og udstikke en ny kurs. Formålet med dette er at undgå markante tab i krisetider og samtidig positionere sig optimalt til, når markederne retter sig og positiviteten vender tilbage.
Hvad skal du så vælge?
Hvorvidt du skal vælge en passiv eller aktiv strategi kan vi ikke give dig et endegyldigt svar på. Til gengæld kan vi fortælle dig, at der er fordele og ulemper ved begge strategier og at du derfor bør overveje, hvilken strategi der passer bedst på netop dig og din situation. Det vigtigste er, at din beslutning er velovervejet, så du forstår dit valg og at du ved, hvad du betaler for. En anden mulighed kan være at investere i begge strategier. Dette er der flere og flere som vælger at gøre. På den måde kan den enkelte investor fordele risikoen imellem 2 forskellige strategier.
Vi håber, at du føler dig bedre klædt på ift. at skulle træffe en beslutning om, hvorvidt du ønsker en passiv eller aktiv forvaltning eller måske en kombination af begge?
* I 1989 toppede det japanske aktiemarked som følge af stor økonomisk vækst i 80’erne og en stærk tro på japansk virksomhedsledelse. Dette skabte en euforisk stemning, som fik investorer til at tilsidesætte deres sunde fornuft, hvilket til sidst medførte en lang og smertefuld nedbringelse af balancen i bankerne og gæld i virksomhederne. Det japanske aktiemarked har den dag i dag endnu ikke formået at genvinde det samme niveau som i 1989.
Se vores video om aktiv vs. passiv forvaltning her.
Vil du vide mere?
Ræk ud på kontakt@assetadvisor.dk eller på telefon 40339959.
