Investorpsykologi (kompendium)
- Frederik Flodgaard
- 28/08/2023
- 4:01 pm
- 0 comments
Har du hørt om Behavioral Finance? Hvad med System 1 og System 2? Prospektteorien? I denne serie om investorpsykologi gør vi dig klogere på, hvordan du kan blive bedre til at træffe beslutninger – både når du investerer og generelt i din daglige gang.
Velkommen til Asset Advisors artikelserie indenfor investorpsykologi. Formålet er at introducere vores følgere til behavioral finance, som er et meget centralt værktøj i vores investeringsbeslutninger.
Ifølge den klassiske finansielle teori, agerer vi mennesker rationelt, når vi træffer beslutninger. Behavioral finance, derimod, argumenterer for, at mennesker også er præget af deres følelser og fornemmelser, hvilket får os alle til at træffe irrationelle og uforudsigelige valg.
Hvad er System 1 og System 2?
Når vi mennesker handler, har vi to systemer til rådighed – System 1 og 2.
System 1 fungerer hurtigt, automatisk, ukontrolleret og helt ubevidst. System 1 arbejder intuitivt på baggrund af erfaringer, vaner og tommelfingerregler – for eksempel bruger du System 1, når du børster tænder, lyner din jakke eller bliver spurgt om ”hovedstaden i England?”. Det vil sige i situationer, hvor din hjerne og krop tror den ved, hvad den skal gøre og beslutte. System 1 sørger for, at vi kan være effektive i løbet af en dag, fordi vi ikke skal bruge megen tankevirksomhed eller anstrengelse til at træffe beslutninger.
Du bruger System 2, når du skal koncentrere dig. System 2 er nemlig reflekterende, opmærksom, bevidst og kontrollerende. System 2 er i gang, når du skal sætte dig ind i en ny arbejdsopgave, når du skal lave en hjemmelavet bearnaisesauce for første gang, eller når du skal forberede et oplæg for en ny kunde. System 2 forbindes med at have gennemtænkte valgmuligheder og oplevelsen af at være aktør.
System 2 tager tid og energi, fordi det håndterer komplekse opgaver, du ikke kan udføre per automatik. Helt fysiologisk kan man se, at System 2 forbrænder flere kalorier end System 1. Brugte du System 2 på alle dine handlinger i løbet af en dag, ville du både nå utrolig lidt, men også blive meget træt.
Vigtigst af alt er sammenhængen mellem System 1 og System 2. Begge systemer er altid aktive, hvor System 1 kører automatisk, og løbende genererer materiale og forslag til System 2, som System 2 kan vælge at tage op. Andre gange er System 2 dovent, og lader System 1 træffe beslutningen. System 2 kan derfor beskrives som en overvågningsinstans, der giver System 1 et betragteligt spillerum. Vi bruger System 1 i det meste af hvad, vi tænker og gør, men mobiliserer System 2 i vanskelige situationer, der kræver, at System 2 tager over (hvad er 26 x 17?). I andre tilfælde vil System 2 give sin opbakning til System 1’s beslutninger, som når vi skal vurdere hvad vores følelsesmæssige holdning til global opvarmning er. Her bliver System 2 en forsvarer for System 1’s følelser fremfor en kritiker, der håndhæver sin egen dagsorden. Det skyldes, at System 2’s søgning efter information og argumenter oftest er begrænset til den information, der er forenelig med System 1’s eksisterende holdninger og overbevisninger.
Hvorfor er System 1 og System 2 relevant for mig som investor?
System 1 prioriterer hastighed, imens System 2 prioriterer præcision. Af den grund vil der opstå mange fejl, når ens beslutningstagning kontrolleres af System 1.
En investor kan have en forudindtaget holdning til et selskab, eller et produkt, som påvirker investoren, når investoren skal træffe en investeringsbeslutning. Hvis investoren for eksempel kun læser gode nyheder om sin aktie, kan det give investoren et forvrænget billede af investeringen. Investorens bias kan også komme til udtryk i det omvendte scenarie, hvor de primært associerer et selskab med en dårlig nyhed, som for eksempel Volkswagen og deres diesel-skandale, eller Danske Bank med Estland-sagen.
System 1’s mangel på nuancer kan også erfares på de dage, hvor aktierne falder kraftigt (eller stiger) uden grund. På disse dage påvirkes investorer til at træffe hurtige og uovervejede købs- eller salgsbeslutninger.
Generelt kan du bruge din viden om de to systemer til at træffe bedre, fornuftige valg. Lær at abstrahere fra din umiddelbare mavefornemmelse, og bliv mere velovervejet omkring de aspekter, der påvirker din holdning til en investeringscase.
Prospektteorien
Hvad er Prospektteorien?
Prospektteorien er en teori og model baseret på forventet nytte. Prospektteorien beskriver, hvordan aktører vurderer chancen for gevinst og risikoen for tab i økonomi.
Teorien baserer sig på den subjektive værdi, som vi mennesker tillægger et pengebeløb.
Prospektteorien kan eksemplificeres således:
Du tilbydes følgende væddemål:
Slå plat eller krone. Hvis du vinder, får du 51 kr., og omvendt, hvis du taber, skal du af med 49 kr. Tager du væddemålet?
I en kontekst om forventet værdi, vil væddemålet være positivt for dig. Væddemålet er dog, for de fleste af os, ikke attraktiv nok.
Hvilket forhold mellem gevinst og tab skal der til for, at du indgår i spillet? 60 kr./40 kr.? 70 kr./30 kr.? Måske 80 kr./20 kr.?
Vores krav om at få et mere fordelagtigt forventet resultat er irrationelt, da vi ifølge den økonomiske teori bør indgå i alle væddemål med et positivt forventet resultat.
Forklaringen er, at den psykologiske effekt af at tabe er større end den psykologiske værdi ved at vinde. Det er essensen af Prospektteorien.
Tænk over følgende to problemer:
1. Udover hvad du ejer, har du fået 1.000 kr. Vælg nu mellem: 50 % chance for at vinde 1.000 kr. ELLER med sikkerhed få 500 kr.
2. Udover hvad du ejer, har du fået 2.000 kr. Vælg nu mellem: 50 % chance for at miste 1.000 kr. ELLER med sikkerhed miste 500 kr.
Ifølge teorien om forventet nytte, vil din præference være identisk. Forholder du dig imidlertid til din intuition, vil du i den første situation sandsynligvis foretrække den sikre mulighed, mens du i det andet problem vil være tilbøjelig til at gamble.
Problemstillingerne kaster lys over den rolle, som referencepunktet spiller – dvs. det udgangspunkt, som gevinster og tab bedømmes ud fra.
Referencepunktet i den første situation er 1.000 kr. højere end den nuværende formue, og 2.000 kr. højere i det andet problem. At blive 1.500 kr. rigere er lig med en gevinst på 500 kr. (den sikre mulighed) i det første scenarie, og et tilsvarende tab på 500 kr. (det sikre tab) i det andet problem. To ækvivalente scenarier, som dog fører til to forskellige valg.
Lad os nu gennemgå følgende to scenarier:
3. Få med sikkerhed 8000 kr. ELLER spil med mulighederne: 85 % chance for at vinde 11.000 kr. med 15 % chance for at vinde ingenting.
4. Tab med sikkerhed 8000 kr. ELLER spil med mulighederne: 85 % risiko for at tabe 11.000 kr. med 15 % chance for at tabe ingenting.
I de fleste tilfælde vil du vælge ikke at gamble i situation 3 og tage de 8.000 kr. Mens du nok havde en større præference for at tage chancen i problem 4 med udsigt til at kunne tabe 0 kr. på trods af den relativt lave sandsynlighed for dette udfald.
Tænk over denne konklusion i et større perspektiv. Start med at vurdere hvor godt du føler dig tilpas i dag: Hvad skal der til for at få din lykkefølelse op på niveau 10? En forfremmelse? Måske en ferie til udlandet? Og omvendt hvad skal der ske, for at du i mindst samme udstrækning mindsker din lykkefølelse? Et brækket ben, Alzheimers, depression, sult, økonomisk ruin? Du vil nok konstatere, at det ”negative” fylder mere end det ”positive”.
Med Prospektteorien beviste Kahneman og Tversky, at mennesker styres af tab/gevinsters umiddelbare følelsesmæssige indvirkning på dem. Teorien blev blandt andet udviklet for at beskrive, hvorfor rationaliteten, som grundlæggende antages i økonomiske teori, oftest er urealistisk og ikke tilstedeværende.
Hvorfor er Prospektteorien relevant for mig som investor?
Der er ikke nogen universel regel, der dækker os alle, når det kommer til risikovillighed. Nogle mennesker er mere tilbøjelige til at tage risiko, andre er mere risikoavers. Svaret kender du bedst selv.
Investorens job er først og fremmest at gøre sig bevidst om ens risikovilje.
Således kan investoren blive opmærksom på deres egen risikovillighed (eller risikoaversion). For eksempel bør den risikosky investor tænker sig om en ekstra gang i forhold til at sælge, når de står overfor en mulighed, hvor de enten kan tage profit på en investering, eller beholde samme investering og derved blive begunstiget af nye stigninger.
Det gavner også at ignorere referencepunktet (taber jeg penge ved at sælge denne aktie?), og i stedet fokusere på den forventede, fremtidige værdi af at holde en aktie. Det vil hjælpe på din modvilje for at sælge en aktie, du har tabt penge på.
Heuristikker
Hvad er en heuristik?
Heuristikker er et begreb for de mentale genveje, der ubevidst hjælper os med at træffe beslutninger.
Vores beslutningsprocesser påvirkes særligt via System 1 (læs om System 1 her). Når vi befinder os i System 1, bliver vores beslutninger styret af de tanker, der umiddelbart opstår. Desværre begår vi en masse beslutningsfejl, fordi vores tilgængelige tanker følger bestemte irrationelle mønstre.
Kahneman mener f.eks., at når vi stilles et svært spørgsmål, vil System 1 substituere det svære spørgsmål med et relateret (heuristisk) spørgsmål, som vi har lettere ved at svare på.
Det kan give den udfordring, at komplekse problemer og vurderinger besvares på baggrund af en begrænset og selektiv mængde af intuitioner fremfor en omhyggelige vægtning af alle aspekter, der kan overvejes. I eksemplet fra videoen, vil en grundig vægtning svare til at sætte sig ned med et stykke papir og liste alle ord, der enten begynder eller ender med R. Det har vi selvfølgelig ikke tid eller overskud til, og derfor tyr vi til heuristikker i vores beslutninger.
Heuristikker kommer af de erfaringer, som vi har. Det betyder, at når vi vurderer et givent problem, baserer vores vurdering sig i høj grad på de tilgængelige tanker, som vi gør os.
Spørgsmålet, og heuristikker generelt, kan have sin oprindelse fra faktorer såsom genkendelighed, nylighed, eller i hvilken grad vi uden anstrengelse kan drage en slutning og forstå et sammenhæng.
Lad os se nogle eksempler på nogle af de vigtigste heuristikker:
- Tilgængelighedsheuristikken: Din subjektive vurdering af sandsynligheden for flyulykker stiger i tiden efter, at du har hørt om et flyuheld i medierne.
- Repræsentativitetsheuristikken: Du tror, det er mere sandsynligt, at en 2,10 meter høj mand er basketball spiller, end at han er pædagog.
- Vurderingsheuristikken: Respondenter, der bliver bedt om at vurdere deres livstilfredshed (”hvor lykkelig er du?”), besvarer oftest spørgsmålet ud for nuværende situation (”hvilket humør er jeg i lige nu?”), da det er nemmere at besvare.
- Affektheuristikken: Ens følelsesmæssige holdning til ting som atomkraft, tatoveringer og overvågning, bestemmer, hvad du mener er fordele og risici ved disse ting.
- Humørheuristikken: Eksperimenter viser, at deltagere, der finder en mønt på gaden inden de bliver spurgt til graden af lykke i deres liv, vurderer sig selv som mere lykkelige.
- Fokuseringsillusionen: Nyforelskede og nyligt forlovede vil sandsynligvis tildele dette aspekt mere vægt i spørgsmålet om livstilfredshed end de burde.
Der findes et hav af heuristikker, hvor ovenstående blot er et udpluk af dem.
Hvorfor er heuristikker relevant for mig som investor?
I komplekse og tidspresserende situationer vil man ofte træffe en beslutning ud for de tilgængelige vurderinger, som man umiddelbart kommer i tanke om.
Du har nemmere ved at træffe en beslutning om at investere i tiltalende selskaber, som du synes om, end i selskaber, der måske er kedelige eller svære at forstå.
Vi er mere tilbøjelige til at foretage risikable investeringer, når vi har haft en stribe af gode investeringer.
Hvis du for nyligt har læst, at virksomheder der udbreder forretningen til Indien altid bliver en succes, vil du være mere tilbøjelig til at investere i den næste virksomhed, der ekspanderer til Indien.
Det kan generelt siges, at du skal passe på med at blive et offer for dine egne heuristikker.
Tabsaversion
Hvad er tabsaversion?
Tabsaversion er en stærk modvilje mod tab.
Vi mennesker har meget svært ved at acceptere ændringer til det værre, og faktisk fylder risikoen for tab mere end muligheden for gevinst. Vi tager chancer, når det drejer sig om gevinster, imens vi udviser forsigtighed, når det handler om tab.
Forestil dig et fifty-fifty spil, hvor du kan risikere at tabe 500 kroner. Hvad skal gevinsten som minimum lyde på, før du takker ja til at spille?
Hvis dit svar er 500 kroner, så vægter du chance og risiko lige højt. Hvis du siger et beløb, som er højere end 500 kroner, er du risikoavers. Siger du derimod et beløb, som er under 500 kroner, er du risikosøgende.
Du vil med stor sandsynlighed svare, at gevinsten skal være betydeligt højere end 500 kroner, før du vil deltage i spillet, hvor du risikerer at tabe 500 kroner.
Forskningen peger på et tabsaversionsforhold på mellem 1:1,5-2,5. Det vil sige, at et tab, i gennemsnit, vejer følelsesmæssigt cirka dobbelt så meget som en gevinst af samme størrelse.
Det forholder sig også sådan, at når vi deltager i blandede spil, hvor det både er muligt at tabe og vinde, så fører tabsaversionen til meget risikoskyende valg.
Men i situationer, hvor alle valgmuligheder er dårlige, bliver vi derimod mere risikovillige. Hvis vi står mellem mulighederne for garanteret at tabe 900 kroner, eller have 90 % chance for at tabe 1.000 kr. (10 % for at tabe ingenting), så bliver vi risikovillige og vælger at satse. Smerten ved at tabe 900 kroner er større end 90 procent af smerten ved at tabe 1.000 kr.
Tabsaversion minder dig måske om Prospektteorien, som du kan læse om foroven. Det er også tilfældet, da begrebet om tabsaversion stammer direkte fra selvsamme teori.
Her er tre eksempler fra dagligdagen, som du måske kan genkende:
- Tabsaversion føler du i sport, når du hader at tabe mere, end du elsker at vinde. Du kender vendingen, at man taber guld fremfor at vinde sølv. Analogien beskriver, hvorfor vi har en større modvilje overfor tab end vi glæder os over en gevinst.
- Tabsaversion mærker du på de sociale medier, når én enkel negativ kommentar ud af 100 positive er nok til at gøre dig i dårligt humør.
- Tabsaversion viser sig, når du nægter at sælge dit hus til mindre end det beløb, du købte det for. Eller når du lever med en rente på nul fremfor at investere dem.
Hvorfor er tabsaversion relevant for mig som investor?
Tabsaversion er relevant, når du investerer, fordi du vægter en tabt krone mere end en tjent krone. Tabsaversionen kan gøre det vanskeligt for dig at tage en rationel beslutning. Men også fordi du som privat investor kan opleve det som værende svært ikke at reagere følelsesmæssigt på de udsving, der forekommer i aktiemarkedet.
Her er nogle eksempler på investorens tabsaversion:
- Sælger ikke en aktie, som du har tabt penge på, alene for at undgå at realisere et tab
- Sælger en aktie, du har positivt afkast på, udelukkende for at tage profit
- Hvis du skal bruge likviditet, sælger du dine investeringer, der er i plus, fremfor de investeringer der er i minus, for at undgå at tage et tab.
Her er et par råd til at ignorere din tabsaversion:
- Skriv ned hvorfor du vælger at investere i en aktie, og vend tilbage til det, når du overvejer at sælge den.
- Løbende evaluer, om du stadigvæk ville købe den aktie, du ejer nu i dag. Hvis svaret er nej, bør du sælge den – også selvom du sælger aktien billigere, end hvad du købte den for.
Dertil skal en investor være bevidst om sin egen tabsaversionskoefficient, dvs. investorens egen subjektive vægtning af tab kontra gevinst. En høj tabsaversionskoefficient vil få en investor til at afvise selv meget fordelagtige muligheder, og det er irrationelt. I andre tilfælde med både fordele og ulemper, vil vi vælge forsigtigt og prioritere status quo, hvilket kan blive en hæmsko i vores beslutningstagning.
Tabsaversion er grundlæggende vigtig at anerkende for at undgå at ens mishag mod tab påvirker ens beslutninger – både i dagligdagen og som investor.
Mulighedseffekten og sikkerhedseffekten
Hvad er mulighedseffekten/sikkerhedseffekten?
Mulighedseffekten er et udtryk for, at højst usandsynlige udfald vægtes højere end den forventede værdi.
Vælg mellem to lotterier: I det første lotteri kan du vinde ti millioner kroner, i det andet ti tusind. Sandsynlighederne for at vinde er henholdsvis én til ti millioner og én til et tusind. Grundet udsigten til at score jackpot, vil de fleste være mere tiltrukket af det første spil selvom det andet lotteri objektivt set er ti gange så godt. Det fordi, at muligheden for at blive økonomisk uafhængig får en til at ignorere sandsynligheden.
Sikkerhedseffekten refererer til det modsatte, hvor højst sandsynlige udfald vægtes lavere end deres sandsynlighed berettiger til. Forestil dig et civilt søgsmål, hvor sagsøgeren og den sagsøgte overvejer et muligt forlig. Sagsøgeren ved, at han har 95 % chance for at vinde, og han bliver tilbudt et forlig på 90 % af kravet. Han vil være tilbøjelig til at sikre sig pengene i stedet for at løbe risikoen.
Den sagsøgte, derimod, er udsat for mulighedseffekten, da han er fristet af at kæmpe videre, selvom der er stor sandsynlighed for, at han taber. I begge tilfælde negligerer parterne sandsynligheden.
Muligheds- og sikkerhedseffekten siger derfor noget om den beslutningsvægt, som vi tildeler forskellige udfald. Denne vægt er ikke identisk med sandsynligheden, som udfaldet (teoretisk) har.
Hvorfor er mulighedseffekten/sikkerhedseffekten relevant for mig som investor?
Grundet menneskets forringede evne til at forholde sig til sandsynligheder vil det utvivlsomt føre til en række faldgruber i investeringens verden.
Investorer negligerer meget ofte risikoen på investeringer, da investorer oftest fokuserer på den potentielle gevinst – og ikke det potentielle tab. En investor kan f.eks. øjne en mulighed for et højt afkast på en investering i f.eks. kryptovaluta, og være draget af udsigten til en stor gevinst uden at forstå, at investeringen også rummer en betydelig risiko.
Det kan have den effekt, at investoren overvurderer chancen for et stort afkast, og samtidigt undervurderer risikoen for at lide et tab.
Blandt ikkeprofessionelle investorer, der kun sammenligner deres investeringer ud for afkastet, ses en entydig fokus på afkast alene. De synes, det er dobbelt så godt at eje en Meta-aktie med 20 % i opnået afkast, end en ejendom med et opnået afkast på 10 %. Risikoen er naturligvis ikke ens for de to investeringer, men den glemmer investorer ofte at anerkende – fordi mennesker har en ringe evne til at vurdere risiko.
Der er aktuelt et gunstigt rentemiljø for at holde obligationer i sin portefølje. Ikke desto mindre forbliver nogle investorer 100 % eksponeret overfor aktier i deres porteføljer, da den potentielle gevinst ved at eje aktier er større. Og det på trods af, at det risikofrie alternativ – defineret som en dansk statsobligation, der betaler tæt på 4 % i rente – er blevet mere attraktiv set i forhold til aktier, hvor du risikerer at lide store tab.
Investoren risikerer ultimativt at træffe en forkert beslutning i sin allokering mellem mindre risikable og mere risikable aktiver, fordi potentialet i de risikofyldte investeringer skaber større begejstring.
Vi glemmer simpelthen at forholde os til risikoen på investeringer, og derved negligerer vi vores egen tabsaversion, når vi investerer.
Grundlæggende skal man som investor ikke lade sig styre af de investeringer, der umiddelbart skaber størst begejstring, og forstå, at store potentielle udsving både fører til høje potentielle afkast og høje potentielle tab.
Tving derfor dig selv til at bruge System 2 og gør dig bevidst om risikoen på dine investeringer.
Mental bogføring (dispositionseffekt)
Hvad er mental bogføring?
Sparer du op, selvom du har en gæld, der kan afdrages på? Har du tilvalgt ekstraudstyr til en ny bil, fordi det kostede relativ få penge i forhold til bilens pris? Eller har du en feriekonto, som du nægter at hæve fra medmindre, at det er strengt nødvendigt?
Hvis du genkender nogle af eksemplerne, så har du foretaget mental bogføring.
Mental bogføring er et begreb introduceret af adfærdsøkonomen Richard Thaler, der beskriver hjernens konstante proces med at kategorisere og evaluere (økonomiske) beslutninger.
Tag følgende eksempel:
To fans ønsker at køre 100 kilometer for at høre en Bruce Springsteen koncert. Den ene person har købt sin billet, den anden har fået den gratis. På koncertdagen sner det kraftigt – hvilken af de to personer vil være mest tilbøjelig til at trodse snestormen?
Svaret er åbenlyst den fan, der har betalt for sin billet.
Årsagen bunder i, at begge fans har ”åbnet” en mental konto, som de vil lukke i minus, hvis ikke de kommer med til koncerten. De vil begge være skuffede, men værst går det udover personen, der har lidt et økonomisk tab. Han vil af samme grund være mere motiveret til at køre ud i snestormen.
Det rationelle menneske vil indse, at billetten er betalt, og ikke kan returneres. Det er derfor ligegyldigt om man har betalt for billetten, eller fået den gratis. Uagtet dette faktum vil majoriteten af os føle et større tab som personen, der har købt sin billet, fordi vi har ”bogført” den økonomiske omkostning på vores mentale konto.
Hvorfor er mental bogføring relevant for mig som investor?
Indenfor investorpsykologien findes der mange bias, der relaterer sig til den mentale bogføring. En af de vigtigste er dispositionseffekten.
Dispositionseffekten henviser til investorens tilbøjelighed til at sælge en investering, som investoren har tjent penge på, fremfor en investering som investoren har tabt på. Den rationelle investor vil altid sælge den investering, der har den laveste sandsynlighed for at klare sig godt fremover uden at overveje hvilken pris, man har betalt for den.
Det forholder sig tværtimod anderledes i den virkelige verden, hvor forskningen har dokumenteret individets præference for at sælge vindere fremfor tabere. Vi har en bias overfor at realisere tab, da det kan frembringe en dårlig følelse eller ydmygelse.
Gå derfor mindre op i at legitimere tidligere fejltagelser, og fokuser i stedet på de fremtidige konsekvenser af dine nuværende investeringer.
Mange investorer er også tilbøjelige til at definere deres investeringspenge, som penge de har råd til at tabe. Det medfører, at nogle investorer føler sig mere trygge ved at foretage mere spekulative investeringer. Problemet er selvfølgelig, at de penge, vi har råd til at miste, er en mental skabelse. Den rationelle investor vil aldrig placere sine investeringer et sted, hvor de sandsynligvis vil gå tabt (eller blot har et værre prospekt).
Et godt råd: Bliv bedre til at sælge dine tabere – også selvom det gør mere ondt end at sælge dine vindere.
Vil du høre mere om Asset Advisors syn på de finansielle markeder?
Så kom med på en af vores foredrag om de finansielle markeder! Her deler fondsmæglerdirektør Per Gramstrup ud af Asset Advisors blik på de finansielle markeder, hvor han også giver et eksklusivt indblik i den aktuelle portefølje i Asset Opportunities afdelingen.
Vi holder også et webinar en gang i kvartalet, som du kan finde mere information om her.
Hvad er Asset Opportunities?
Asset Opportunities er et investeringsprodukt, som er relevant for dig, der ønsker en aktiv forvaltning af dine midler. Afdelingen rådgives af Asset Advisor Fondsmæglerselskab A/S, og investeringsstrategien sikrer, at porteføljen har en relativt høj risikoprofil, når vi forventer, at markedet stiger, og en relativt lav risikoprofil, når vi forventer, at markedet falder.
Kilder
- Kahneman, Daniel (2011). ”Thinking, Fast and Slow”
- Kahneman, Daniel and Tversky, Amos (1979). “Propect Theory: An Analysis of Decision Under Risk”
- Kahneman, Daniel and Tversky, Amos (1973). “Availability: A Heuristic for Judging Frequency and Probability”
- Thaler, Richard H. (1980). “Toward a Positive Theory of Consumer Choice”
- Dhar, Ravi & Zhu, Ning (2006). “Up Close and Personal: Investor Sophistication and the Disposition Effect”
- Billede af ElisaRiva fra Pixabay