Investorpsykologi (kompendium)
- Frederik Flodgaard
- 28/08/2023
- 4:01 pm
- 0 comments
Har du hørt om Behavioral Finance? Hvad med System 1 og System 2? Prospektteorien? I denne serie om investorpsykologi gør vi dig klogere på, hvordan du kan blive bedre til at træffe beslutninger - både når du investerer og generelt i din daglige gang.
Velkommen til Asset Advisors artikelserie indenfor investorpsykologi. Formålet er at introducere vores følgere til behavioral finance, som er et meget centralt værktøj i vores investeringsbeslutninger.
Ifølge den klassiske finansielle teori, agerer vi mennesker rationelt, når vi træffer beslutninger. Behavioral finance, derimod, argumenterer for, at mennesker også er præget af deres følelser og fornemmelser, hvilket får os alle til at træffe irrationelle og uforudsigelige valg.
Indholdsfortegnelse |
|---|
Hvad er System 1 og System 2?
Når vi mennesker handler, har vi to systemer til rådighed – System 1 og 2.
System 1 fungerer hurtigt, automatisk, ukontrolleret og helt ubevidst. System 1 arbejder intuitivt på baggrund af erfaringer, vaner og tommelfingerregler – for eksempel bruger du System 1, når du børster tænder, lyner din jakke eller bliver spurgt om ”hovedstaden i England?”. Det vil sige i situationer, hvor din hjerne og krop tror den ved, hvad den skal gøre og beslutte. System 1 sørger for, at vi kan være effektive i løbet af en dag, fordi vi ikke skal bruge megen tankevirksomhed eller anstrengelse til at træffe beslutninger.
Du bruger System 2, når du skal koncentrere dig. System 2 er nemlig reflekterende, opmærksom, bevidst og kontrollerende. System 2 er i gang, når du skal sætte dig ind i en ny arbejdsopgave, når du skal lave en hjemmelavet bearnaisesauce for første gang, eller når du skal forberede et oplæg for en ny kunde. System 2 forbindes med at have gennemtænkte valgmuligheder og oplevelsen af at være aktør.
System 2 tager tid og energi, fordi det håndterer komplekse opgaver, du ikke kan udføre per automatik. Helt fysiologisk kan man se, at System 2 forbrænder flere kalorier end System 1. Brugte du System 2 på alle dine handlinger i løbet af en dag, ville du både nå utrolig lidt, men også blive meget træt.
Vigtigst af alt er sammenhængen mellem System 1 og System 2. Begge systemer er altid aktive, hvor System 1 kører automatisk, og løbende genererer materiale og forslag til System 2, som System 2 kan vælge at tage op. Andre gange er System 2 dovent, og lader System 1 træffe beslutningen. System 2 kan derfor beskrives som en overvågningsinstans, der giver System 1 et betragteligt spillerum. Vi bruger System 1 i det meste af hvad, vi tænker og gør, men mobiliserer System 2 i vanskelige situationer, der kræver, at System 2 tager over (hvad er 26 x 17?). I andre tilfælde vil System 2 give sin opbakning til System 1’s beslutninger, som når vi skal vurdere hvad vores følelsesmæssige holdning til global opvarmning er. Her bliver System 2 en forsvarer for System 1’s følelser fremfor en kritiker, der håndhæver sin egen dagsorden. Det skyldes, at System 2’s søgning efter information og argumenter oftest er begrænset til den information, der er forenelig med System 1’s eksisterende holdninger og overbevisninger.
Hvorfor er System 1 og System 2 relevant for mig som investor?
System 1 prioriterer hastighed, imens System 2 prioriterer præcision. Af den grund vil der opstå mange fejl, når ens beslutningstagning kontrolleres af System 1.
En investor kan have en forudindtaget holdning til et selskab, eller et produkt, som påvirker investoren, når investoren skal træffe en investeringsbeslutning. Hvis investoren for eksempel kun læser gode nyheder om sin aktie, kan det give investoren et forvrænget billede af investeringen. Investorens bias kan også komme til udtryk i det omvendte scenarie, hvor de primært associerer et selskab med en dårlig nyhed, som for eksempel Volkswagen og deres diesel-skandale, eller Danske Bank med Estland-sagen.
System 1’s mangel på nuancer kan også erfares på de dage, hvor aktierne falder kraftigt (eller stiger) uden grund. På disse dage påvirkes investorer til at træffe hurtige og uovervejede købs- eller salgsbeslutninger.
Generelt kan du bruge din viden om de to systemer til at træffe bedre, fornuftige valg. Lær at abstrahere fra din umiddelbare mavefornemmelse, og bliv mere velovervejet omkring de aspekter, der påvirker din holdning til en investeringscase.
Prospektteorien
Hvad er Prospektteorien?
Prospektteorien er en teori og model baseret på forventet nytte. Prospektteorien beskriver, hvordan aktører vurderer chancen for gevinst og risikoen for tab i økonomi.
Teorien baserer sig på den subjektive værdi, som vi mennesker tillægger et pengebeløb.
Prospektteorien kan eksemplificeres således:
Du tilbydes følgende væddemål:
Slå plat eller krone. Hvis du vinder, får du 51 kr., og omvendt, hvis du taber, skal du af med 49 kr. Tager du væddemålet?
I en kontekst om forventet værdi, vil væddemålet være positivt for dig. Væddemålet er dog, for de fleste af os, ikke attraktiv nok.
Hvilket forhold mellem gevinst og tab skal der til for, at du indgår i spillet? 60 kr./40 kr.? 70 kr./30 kr.? Måske 80 kr./20 kr.?
Vores krav om at få et mere fordelagtigt forventet resultat er irrationelt, da vi ifølge den økonomiske teori bør indgå i alle væddemål med et positivt forventet resultat.
Forklaringen er, at den psykologiske effekt af at tabe er større end den psykologiske værdi ved at vinde. Det er essensen af Prospektteorien.
Tænk over følgende to problemer:
1. Udover hvad du ejer, har du fået 1.000 kr. Vælg nu mellem: 50 % chance for at vinde 1.000 kr. ELLER med sikkerhed få 500 kr.
2. Udover hvad du ejer, har du fået 2.000 kr. Vælg nu mellem: 50 % chance for at miste 1.000 kr. ELLER med sikkerhed miste 500 kr.
Ifølge teorien om forventet nytte, vil din præference være identisk. Forholder du dig imidlertid til din intuition, vil du i den første situation sandsynligvis foretrække den sikre mulighed, mens du i det andet problem vil være tilbøjelig til at gamble.
Problemstillingerne kaster lys over den rolle, som referencepunktet spiller – dvs. det udgangspunkt, som gevinster og tab bedømmes ud fra.
Referencepunktet i den første situation er 1.000 kr. højere end den nuværende formue, og 2.000 kr. højere i det andet problem. At blive 1.500 kr. rigere er lig med en gevinst på 500 kr. (den sikre mulighed) i det første scenarie, og et tilsvarende tab på 500 kr. (det sikre tab) i det andet problem. To ækvivalente scenarier, som dog fører til to forskellige valg.
Lad os nu gennemgå følgende to scenarier:
3. Få med sikkerhed 8000 kr. ELLER spil med mulighederne: 85 % chance for at vinde 11.000 kr. med 15 % chance for at vinde ingenting.
4. Tab med sikkerhed 8000 kr. ELLER spil med mulighederne: 85 % risiko for at tabe 11.000 kr. med 15 % chance for at tabe ingenting.
I de fleste tilfælde vil du vælge ikke at gamble i situation 3 og tage de 8.000 kr. Mens du nok havde en større præference for at tage chancen i problem 4 med udsigt til at kunne tabe 0 kr. på trods af den relativt lave sandsynlighed for dette udfald.
Tænk over denne konklusion i et større perspektiv. Start med at vurdere hvor godt du føler dig tilpas i dag: Hvad skal der til for at få din lykkefølelse op på niveau 10? En forfremmelse? Måske en ferie til udlandet? Og omvendt hvad skal der ske, for at du i mindst samme udstrækning mindsker din lykkefølelse? Et brækket ben, Alzheimers, depression, sult, økonomisk ruin? Du vil nok konstatere, at det ”negative” fylder mere end det ”positive”.
Med Prospektteorien beviste Kahneman og Tversky, at mennesker styres af tab/gevinsters umiddelbare følelsesmæssige indvirkning på dem. Teorien blev blandt andet udviklet for at beskrive, hvorfor rationaliteten, som grundlæggende antages i økonomiske teori, oftest er urealistisk og ikke tilstedeværende.
Hvorfor er Prospektteorien relevant for mig som investor?
Der er ikke nogen universel regel, der dækker os alle, når det kommer til risikovillighed. Nogle mennesker er mere tilbøjelige til at tage risiko, andre er mere risikoavers. Svaret kender du bedst selv.
Investorens job er først og fremmest at gøre sig bevidst om ens risikovilje.
Således kan investoren blive opmærksom på deres egen risikovillighed (eller risikoaversion). For eksempel bør den risikosky investor tænker sig om en ekstra gang i forhold til at sælge, når de står overfor en mulighed, hvor de enten kan tage profit på en investering, eller beholde samme investering og derved blive begunstiget af nye stigninger.
Det gavner også at ignorere referencepunktet (taber jeg penge ved at sælge denne aktie?), og i stedet fokusere på den forventede, fremtidige værdi af at holde en aktie. Det vil hjælpe på din modvilje for at sælge en aktie, du har tabt penge på.
Heuristikker
Hvad er en heuristik?
Heuristikker er et begreb for de mentale genveje, der ubevidst hjælper os med at træffe beslutninger.
Vores beslutningsprocesser påvirkes særligt via System 1 (læs om System 1 her). Når vi befinder os i System 1, bliver vores beslutninger styret af de tanker, der umiddelbart opstår. Desværre begår vi en masse beslutningsfejl, fordi vores tilgængelige tanker følger bestemte irrationelle mønstre.
Kahneman mener f.eks., at når vi stilles et svært spørgsmål, vil System 1 substituere det svære spørgsmål med et relateret (heuristisk) spørgsmål, som vi har lettere ved at svare på.
Det kan give den udfordring, at komplekse problemer og vurderinger besvares på baggrund af en begrænset og selektiv mængde af intuitioner fremfor en omhyggelige vægtning af alle aspekter, der kan overvejes. I eksemplet fra videoen, vil en grundig vægtning svare til at sætte sig ned med et stykke papir og liste alle ord, der enten begynder eller ender med R. Det har vi selvfølgelig ikke tid eller overskud til, og derfor tyr vi til heuristikker i vores beslutninger.
Heuristikker kommer af de erfaringer, som vi har. Det betyder, at når vi vurderer et givent problem, baserer vores vurdering sig i høj grad på de tilgængelige tanker, som vi gør os.
Spørgsmålet, og heuristikker generelt, kan have sin oprindelse fra faktorer såsom genkendelighed, nylighed, eller i hvilken grad vi uden anstrengelse kan drage en slutning og forstå et sammenhæng.
Lad os se nogle eksempler på nogle af de vigtigste heuristikker:
- Tilgængelighedsheuristikken: Din subjektive vurdering af sandsynligheden for flyulykker stiger i tiden efter, at du har hørt om et flyuheld i medierne.
- Repræsentativitetsheuristikken: Du tror, det er mere sandsynligt, at en 2,10 meter høj mand er basketball spiller, end at han er pædagog.
- Vurderingsheuristikken: Respondenter, der bliver bedt om at vurdere deres livstilfredshed (”hvor lykkelig er du?”), besvarer oftest spørgsmålet ud for nuværende situation (”hvilket humør er jeg i lige nu?”), da det er nemmere at besvare.
- Affektheuristikken: Ens følelsesmæssige holdning til ting som atomkraft, tatoveringer og overvågning, bestemmer, hvad du mener er fordele og risici ved disse ting.
- Humørheuristikken: Eksperimenter viser, at deltagere, der finder en mønt på gaden inden de bliver spurgt til graden af lykke i deres liv, vurderer sig selv som mere lykkelige.
- Fokuseringsillusionen: Nyforelskede og nyligt forlovede vil sandsynligvis tildele dette aspekt mere vægt i spørgsmålet om livstilfredshed end de burde.
Der findes et hav af heuristikker, hvor ovenstående blot er et udpluk af dem.
Hvorfor er heuristikker relevant for mig som investor?
I komplekse og tidspresserende situationer vil man ofte træffe en beslutning ud for de tilgængelige vurderinger, som man umiddelbart kommer i tanke om.
Du har nemmere ved at træffe en beslutning om at investere i tiltalende selskaber, som du synes om, end i selskaber, der måske er kedelige eller svære at forstå.
Vi er mere tilbøjelige til at foretage risikable investeringer, når vi har haft en stribe af gode investeringer.
Hvis du for nyligt har læst, at virksomheder der udbreder forretningen til Indien altid bliver en succes, vil du være mere tilbøjelig til at investere i den næste virksomhed, der ekspanderer til Indien.
Det kan generelt siges, at du skal passe på med at blive et offer for dine egne heuristikker.
Tabsaversion
Hvad er tabsaversion?
Tabsaversion er en stærk modvilje mod tab.
Vi mennesker har meget svært ved at acceptere ændringer til det værre, og faktisk fylder risikoen for tab mere end muligheden for gevinst. Vi tager chancer, når det drejer sig om gevinster, imens vi udviser forsigtighed, når det handler om tab.
Forestil dig et fifty-fifty spil, hvor du kan risikere at tabe 500 kroner. Hvad skal gevinsten som minimum lyde på, før du takker ja til at spille?
Hvis dit svar er 500 kroner, så vægter du chance og risiko lige højt. Hvis du siger et beløb, som er højere end 500 kroner, er du risikoavers. Siger du derimod et beløb, som er under 500 kroner, er du risikosøgende.
Du vil med stor sandsynlighed svare, at gevinsten skal være betydeligt højere end 500 kroner, før du vil deltage i spillet, hvor du risikerer at tabe 500 kroner.
Forskningen peger på et tabsaversionsforhold på mellem 1:1,5-2,5. Det vil sige, at et tab, i gennemsnit, vejer følelsesmæssigt cirka dobbelt så meget som en gevinst af samme størrelse.
Det forholder sig også sådan, at når vi deltager i blandede spil, hvor det både er muligt at tabe og vinde, så fører tabsaversionen til meget risikoskyende valg.
Men i situationer, hvor alle valgmuligheder er dårlige, bliver vi derimod mere risikovillige. Hvis vi står mellem mulighederne for garanteret at tabe 900 kroner, eller have 90 % chance for at tabe 1.000 kr. (10 % for at tabe ingenting), så bliver vi risikovillige og vælger at satse. Smerten ved at tabe 900 kroner er større end 90 procent af smerten ved at tabe 1.000 kr.
Tabsaversion minder dig måske om Prospektteorien, som du kan læse om foroven. Det er også tilfældet, da begrebet om tabsaversion stammer direkte fra selvsamme teori.
Her er tre eksempler fra dagligdagen, som du måske kan genkende:
- Tabsaversion føler du i sport, når du hader at tabe mere, end du elsker at vinde. Du kender vendingen, at man taber guld fremfor at vinde sølv. Analogien beskriver, hvorfor vi har en større modvilje overfor tab end vi glæder os over en gevinst.
- Tabsaversion mærker du på de sociale medier, når én enkel negativ kommentar ud af 100 positive er nok til at gøre dig i dårligt humør.
- Tabsaversion viser sig, når du nægter at sælge dit hus til mindre end det beløb, du købte det for. Eller når du lever med en rente på nul fremfor at investere dem.
Hvorfor er tabsaversion relevant for mig som investor?
Tabsaversion er relevant, når du investerer, fordi du vægter en tabt krone mere end en tjent krone. Tabsaversionen kan gøre det vanskeligt for dig at tage en rationel beslutning. Men også fordi du som privat investor kan opleve det som værende svært ikke at reagere følelsesmæssigt på de udsving, der forekommer i aktiemarkedet.
Her er nogle eksempler på investorens tabsaversion:
- Sælger ikke en aktie, som du har tabt penge på, alene for at undgå at realisere et tab
- Sælger en aktie, du har positivt afkast på, udelukkende for at tage profit
- Hvis du skal bruge likviditet, sælger du dine investeringer, der er i plus, fremfor de investeringer der er i minus, for at undgå at tage et tab.
Her er et par råd til at ignorere din tabsaversion:
- Skriv ned hvorfor du vælger at investere i en aktie, og vend tilbage til det, når du overvejer at sælge den.
- Løbende evaluer, om du stadigvæk ville købe den aktie, du ejer nu i dag. Hvis svaret er nej, bør du sælge den – også selvom du sælger aktien billigere, end hvad du købte den for.
Dertil skal en investor være bevidst om sin egen tabsaversionskoefficient, dvs. investorens egen subjektive vægtning af tab kontra gevinst. En høj tabsaversionskoefficient vil få en investor til at afvise selv meget fordelagtige muligheder, og det er irrationelt. I andre tilfælde med både fordele og ulemper, vil vi vælge forsigtigt og prioritere status quo, hvilket kan blive en hæmsko i vores beslutningstagning.
Tabsaversion er grundlæggende vigtig at anerkende for at undgå at ens mishag mod tab påvirker ens beslutninger - både i dagligdagen og som investor.
Mulighedseffekten og sikkerhedseffekten
Hvad er mulighedseffekten/sikkerhedseffekten?
Mulighedseffekten er et udtryk for, at højst usandsynlige udfald vægtes højere end den forventede værdi.
Vælg mellem to lotterier: I det første lotteri kan du vinde ti millioner kroner, i det andet ti tusind. Sandsynlighederne for at vinde er henholdsvis én til ti millioner og én til et tusind. Grundet udsigten til at score jackpot, vil de fleste være mere tiltrukket af det første spil selvom det andet lotteri objektivt set er ti gange så godt. Det fordi, at muligheden for at blive økonomisk uafhængig får en til at ignorere sandsynligheden.
Sikkerhedseffekten refererer til det modsatte, hvor højst sandsynlige udfald vægtes lavere end deres sandsynlighed berettiger til. Forestil dig et civilt søgsmål, hvor sagsøgeren og den sagsøgte overvejer et muligt forlig. Sagsøgeren ved, at han har 95 % chance for at vinde, og han bliver tilbudt et forlig på 90 % af kravet. Han vil være tilbøjelig til at sikre sig pengene i stedet for at løbe risikoen.
Den sagsøgte, derimod, er udsat for mulighedseffekten, da han er fristet af at kæmpe videre, selvom der er stor sandsynlighed for, at han taber. I begge tilfælde negligerer parterne sandsynligheden.
Muligheds- og sikkerhedseffekten siger derfor noget om den beslutningsvægt, som vi tildeler forskellige udfald. Denne vægt er ikke identisk med sandsynligheden, som udfaldet (teoretisk) har.
Hvorfor er mulighedseffekten/sikkerhedseffekten relevant for mig som investor?
Grundet menneskets forringede evne til at forholde sig til sandsynligheder vil det utvivlsomt føre til en række faldgruber i investeringens verden.
Investorer negligerer meget ofte risikoen på investeringer, da investorer oftest fokuserer på den potentielle gevinst – og ikke det potentielle tab. En investor kan f.eks. øjne en mulighed for et højt afkast på en investering i f.eks. kryptovaluta, og være draget af udsigten til en stor gevinst uden at forstå, at investeringen også rummer en betydelig risiko.
Det kan have den effekt, at investoren overvurderer chancen for et stort afkast, og samtidigt undervurderer risikoen for at lide et tab.
Blandt ikkeprofessionelle investorer, der kun sammenligner deres investeringer ud for afkastet, ses en entydig fokus på afkast alene. De synes, det er dobbelt så godt at eje en Meta-aktie med 20 % i opnået afkast, end en ejendom med et opnået afkast på 10 %. Risikoen er naturligvis ikke ens for de to investeringer, men den glemmer investorer ofte at anerkende – fordi mennesker har en ringe evne til at vurdere risiko.
Der er aktuelt et gunstigt rentemiljø for at holde obligationer i sin portefølje. Ikke desto mindre forbliver nogle investorer 100 % eksponeret overfor aktier i deres porteføljer, da den potentielle gevinst ved at eje aktier er større. Og det på trods af, at det risikofrie alternativ – defineret som en dansk statsobligation, der betaler tæt på 4 % i rente – er blevet mere attraktiv set i forhold til aktier, hvor du risikerer at lide store tab.
Investoren risikerer ultimativt at træffe en forkert beslutning i sin allokering mellem mindre risikable og mere risikable aktiver, fordi potentialet i de risikofyldte investeringer skaber større begejstring.
Vi glemmer simpelthen at forholde os til risikoen på investeringer, og derved negligerer vi vores egen tabsaversion, når vi investerer.
Grundlæggende skal man som investor ikke lade sig styre af de investeringer, der umiddelbart skaber størst begejstring, og forstå, at store potentielle udsving både fører til høje potentielle afkast og høje potentielle tab.
Tving derfor dig selv til at bruge System 2 og gør dig bevidst om risikoen på dine investeringer.
Mental bogføring (dispositionseffekten)
Hvad er mental bogføring?
Sparer du op, selvom du har en gæld, der kan afdrages på? Har du tilvalgt ekstraudstyr til en ny bil, fordi det kostede relativ få penge i forhold til bilens pris? Eller har du en feriekonto, som du nægter at hæve fra medmindre, at det er strengt nødvendigt?
Hvis du genkender nogle af eksemplerne, så har du foretaget mental bogføring.
Mental bogføring er et begreb introduceret af adfærdsøkonomen Richard Thaler, der beskriver hjernens konstante proces med at kategorisere og evaluere (økonomiske) beslutninger.
Tag følgende eksempel:
To fans ønsker at køre 100 kilometer for at høre en Bruce Springsteen koncert. Den ene person har købt sin billet, den anden har fået den gratis. På koncertdagen sner det kraftigt – hvilken af de to personer vil være mest tilbøjelig til at trodse snestormen?
Svaret er åbenlyst den fan, der har betalt for sin billet.
Årsagen bunder i, at begge fans har ”åbnet” en mental konto, som de vil lukke i minus, hvis ikke de kommer med til koncerten. De vil begge være skuffede, men værst går det udover personen, der har lidt et økonomisk tab. Han vil af samme grund være mere motiveret til at køre ud i snestormen.
Det rationelle menneske vil indse, at billetten er betalt, og ikke kan returneres. Det er derfor ligegyldigt om man har betalt for billetten, eller fået den gratis. Uagtet dette faktum vil majoriteten af os føle et større tab som personen, der har købt sin billet, fordi vi har ”bogført” den økonomiske omkostning på vores mentale konto.
Hvorfor er mental bogføring relevant for mig som investor?
Indenfor investorpsykologien findes der mange bias, der relaterer sig til den mentale bogføring. En af de vigtigste er dispositionseffekten.
Dispositionseffekten henviser til investorens tilbøjelighed til at sælge en investering, som investoren har tjent penge på, fremfor en investering som investoren har tabt på. Den rationelle investor vil altid sælge den investering, der har den laveste sandsynlighed for at klare sig godt fremover uden at overveje hvilken pris, man har betalt for den.
Det forholder sig tværtimod anderledes i den virkelige verden, hvor forskningen har dokumenteret individets præference for at sælge vindere fremfor tabere. Vi har en bias overfor at realisere tab, da det kan frembringe en dårlig følelse eller ydmygelse.
Gå derfor mindre op i at legitimere tidligere fejltagelser, og fokuser i stedet på de fremtidige konsekvenser af dine nuværende investeringer.
Mange investorer er også tilbøjelige til at definere deres investeringspenge, som penge de har råd til at tabe. Det medfører, at nogle investorer føler sig mere trygge ved at foretage mere spekulative investeringer. Problemet er selvfølgelig, at de penge, vi har råd til at miste, er en mental skabelse. Den rationelle investor vil aldrig placere sine investeringer et sted, hvor de sandsynligvis vil gå tabt (eller blot har et værre prospekt).
Et godt råd: Bliv bedre til at sælge dine tabere – også selvom det gør mere ondt end at sælge dine vindere.
Sunk Cost fallacy
Hvad er sunk costs?
Ejer du noget, du egentlig aldrig bruger, men ikke kan nænne at skille dig af med, fordi du husker, hvor mange penge du betalte for det i sin tid?
Så har du været udsat for The Sunk Cost fallacy.
Vi ser det over alt.
Både ved fysiske ting, relationer, forretninger og meget andet. Det er bukserne i skabet, som er for små, men som var dyre og flotte. Det er det problematiske parforhold, du ikke giver op på, fordi du har investeret rigtigt meget følelsesmæssigt energi i forholdet. Og det er din virksomhed, der ikke giver dig sorte tal på bundlinjen, men som du både har brugt tid, energi og penge på. Du udfordres ved tanken om at give afkald på noget af det, fordi du føler, at du mister tiden og pengene, som du har investeret. Sagen er bare den, at pengene, energien og tiden allerede er tabt.
De fleste er tilbøjelige til at mene, at ressourcer, der allerede er investeret i et projekt, er en begrundelse for, hvorfor vi skal investere mere. Det er faktisk sådan, at jo mere der er blevet investeret, altså jo større sunk costs, jo stærkere er trangen til at videreføre projektet.
Det er derfor, at sunk cost problemet også kaldes for Concorde-effekten. Det er en reference til englænderne og franskmændenes enorme milliardinvesteringer i den supersoniske jet. Investeringerne fortsatte lang tid efter, at de to regeringer havde indset, at det økonomiske rationale var ikke-eksisterende. De holdt fast i projektet af politiske hensyn, da de ikke ville tabe ansigt på nationens vegne.
Hvorfor er sunk costs relevant for mig som investor?
Hvordan kan vi undgå sunk cost fejlslutningen, når vi investerer?
- I stedet for at spørge dig selv, hvad bukserne i skabet er værd, så spørg dig selv, hvad du vil give for dem, hvis du fik dem tilbudt i dag. På samme måde bør du spørge dig selv om dine tabende investeringer fortjener at blive i din portefølje, eller om pengene er bedre brugt et andet sted. Populært sagt: Lad være med at smide gode penge efter dårlige penge.
- Hold dig til din investeringsstrategi, men evaluer fra tid til anden, om den samme strategi stadigvæk er den rigtige for dig. For markedsvilkårene ændrer sig, og det kan gøre dig mere eller mindre risikovillig.
- Brug stop-loss, som kan hjælpe dig til at blive mere disciplineret i dine investeringsbeslutninger. Stop-loss udløses automatisk, når en investering falder til en specificeret kurs, og hjælper dig med at begrænse dine tab.
Endeligt, så er det vigtigt at indse, at dine tidligere investeringer er fortid, og i stedet kigge fremad. For den rationelle beslutningstager går ikke op i at legitimere investeringer eller beslutninger, der allerede er truffet.
Forankringseffekten (ankering)
Hvad er forankringseffekten?
Hvornår blev Christopher Columbus født?
Hvordan vil du bære dig ad med at besvare dette spørgsmål, hvis du ikke må google?
Måske du ved, at det var i 1492, at Columbus genopdagede Amerika. Han var nok ikke bare tyve år, da han ledte en ekspedition på tre skibe, som trods alt kræver lidt erfaring med navigation og ledelse. Omvendt blev mennesker ikke særligt gamle i det 15-århundrede, hvilket sandsynliggør, han ikke var ældre end tres år. Et fair gæt kunne være, at han var fyrre år, da han rejste afsted, og derfor blev født i 1452 (det rigtige svar er 1451).
Vi kom frem til et forholdsvist præcist gæt ved at orientere os efter et anker – nemlig året 1492.
Hver gang vi foretager et skøn over noget – Columbus’ fødselsår, Jyllands areal, vurderingen af en antik vase på auktion – benytter vi ankre. Vi estimerer ud for den information, vi kender til, og det bliver vores udgangspunkt for vores estimat. Studier har påvist, at den første information, vi får givet, fungerer som et anker for vores vurderinger. Som for eksempel:
Var Bent Fabricius-Bjerre mere eller mindre end 130 år, da han døde?
Hvor gammel var Bent Fabricius-Bjerre, da han døde?
Dit estimat og fornemmelse bliver sandsynligvis påvirket af det absurd høje antal år, fordi dit estimat af Bents alder forankres af det første spørgsmål.
Det er generelt klogt at søge efter ankre, når vi skal træffe beslutninger. Forskningen viser dog, at vi desværre også bruger ankre i situationer, hvor det er komplet meningsløst.
Eksempel: Psykologen Amos Tversky stillede et lykkehjul op og bad deltagerne i et eksperiment dreje det rundt. Dernæst blev de bedt om at komme med et bud på, hvor mange afrikanske nationer, der er medlemmer i FN. Forsøgsdeltagerne der landede på et højt tal, angav et højere antal medlemsstater end deltagerne, der landede på et lavt tal.
Vores afhængighed af fikspunkter ses særligt, når vi skal træffe beslutninger om pris. I et andet berømt eksperiment inspicerede hhv. studerende og ejendomsmæglere et hus og blev herefter oplyst en tilfældig udbudspris. Herefter skulle de anslå værdien af huset. Jo højere en udbudspris, der blev oplyst, jo højere vurderede man ejendommen. Resultatet var det samme for begge testgrupper, nemlig at de forankrede sig i den tilfældige udbudspris, og påviste at selv professionelle ejendomsmæglere ikke foretager uafhængige vurderinger.
Generelt, jo mere ubestemmelig et objekts værdi er, jo mindre modstandsdygtige er selv professionelle overfor ankre.
Hvorfor er forankringseffekten relevant for mig som investor?
Vi udsættes alle for forankringseffekten, når vi kigger på vores investeringer. Typisk fungerer købsprisen på din investering som et psykologisk anker for din vurdering af investeringen i dag. Mange af os har en tendens til at træffe købs- og salgsbeslutninger ud for den pris, vi har købt os ind til. Vi sælger når investeringen har givet et positivt afkast - ellers beholder vi investeringen.
Som vi tidligere har forklaret, bør vores vurdering af en investering i dag udelukkende basere sig på de fremtidige forventninger til investeringen.
I andre tilfælde har vi placeret et anker ved den historiske værdi af en investering. F.eks. fremstod prissætningen på mange aktier dyre efter COVID-19 boomet, hvor analytikere løbende justerede deres prismål op på aktier, så de afspejlede de højere kurser. De begik dog en fejl ved at antage, at den dyre prisfastsætning var den nye normal. En masse analytikere ignorerede de generelt historiske store udsving på aktier ved at forankre sig i de dyre prissætninger, og fik en rød næse, da markederne faldt igen.
Et godt værn mod forankringseffekten er at være opmærksom på, at du forankrer dig i ethvert tal, som du præsenteres for. Husk at mobilisere System 2, hvorved du modarbejder påvirkningen af ankre.
Overconfidence-effekten
Hvad er overconfidence-effekten?
Vi mennesker har en tendens til at være overmodige i rigtig mange aspekter i vores liv, og denne bias skaber en naivitet omkring vores egne evner. Vi overestimerer vores beslutningsdygtighed og evner, vi fejlplanlægger ofte, vi estimerer scenarier ud for det bedste tilfælde, og vi opfatter de mål, som vi sætter os, som nemmere at opnå, end de sandsynligvis er.
Se f.eks. følgende fakta:
- 78 % af alle svenske bilister mener, at de kører bedre end den gennemsnitlige bilist.
- 84 % af alle franskmænd mener, at de er bedre end den gennemsnitlige franske elsker.
- En undersøgelse fra 2002 viste, at amerikanske boligejere, der havde fået renoveret deres køkkener, i gennemsnit forventede at bruge 18.658 dollars på det. De endte med i gennemsnit at bruge 38.769 dollars.
- Tæt på 50 % af alle mennesker er ikke i stand til at præcisere et 90 % konfidensinterval omkring et specifikt emne som for eksempel ”definer det mindste og største brændstofforbrug, som en Airbus har på sådan en måde, at du er 90 % sikker på, at dit svar ligger indenfor”.
Overconfidence-effekten handler ikke bare om, at vi er ringe til at skønne. Den handler i virkeligheden om en uoverensstemmelse mellem det, som vi faktisk ved, og det, som vi mener at vide. Ved et femårsskøn over oliepriserne tager en økonom lige så meget fejl som en ikke-økonom. Økonomen gør det bare med en større selvovervurdering. Det er endda blevet bevist, at eksperter lider endnu mere af overconfidence-effekten end ikke-eksperter.
Overconfidence-effekten kan være med til at skabe en illusion af kontrol og viden, og de illusioner vil præge vores beslutningstagning – sandsynligvis i en mindre forsigtig retning.
Optimisme kan både være en kilde til risici og til succes. Optimistiske mennesker opsøger udfordringer og tager chancer. Studier viser bl.a., at entreprenører i gennemsnit har et lysere livssyn end mellemledere.
En succesfuld iværksætter har ofte en overdreven stor selvtillid og tager flere chancer, end de er klar over. Optimismen kan derfor avle succes, men kan også føre til store beslutningsfejl, fordi den optimistiske iværksætter overestimerer egne evner og underkender risikoen for at fejle.
Hvorfor er overconfidence-effekten relevant for mig som investor?
Spørger du psykologen Daniel Kahneman, er overconfidence-effekten den mest farlige og udbredte bias. Det skyldes, at der er en markant sammenhæng mellem optimisme og udpræget risikovillighed. Vi investorer er ofte udsat for dette fænomen, hvor vi overvurderer fordelene og undervurderer risiciene forbundet med en investering. Overdreven optimisme og tiltro til vores investeringer kan desuden føre til underdiversifikation og koncentrationsrisiko i vores porteføljer.
Hos mænd er overconfidence-effekten mere udtalt end hos kvinder, da kvinder overvurderer sig selv mindre. Den sammenhæng holder også, når vi investerer.
Når vi foretager due diligence i forbindelse med en potentiel investering, er det hjælpsomt at være skeptisk overfor alle typer af forudsigelser og antagelser, som du møder. Det gavner også at opsøge evidens, der er modstridende med ens investeringshypotese.
Planlægningseksperten Bent Flyvbjerg anbefaler konkret en prognosemetode, som baserer sig på statistik, til at generere en basisprognose og derefter bruge specifik information til at tilpasse basisprognosen, hvis der er særlige grunde til at forvente, at overconfidence-effekten er på spil.
F.eks. vil en basisprognose over en retfærdig børskurs på et selskab alt andet lige være givet ud for summen af de forventede indtjeningskroner. Herefter bør man, ifølge Flyvbjerg, tage stilling til om det pågældende børsselskab vil være udsat for nogen form for usædvanlig optimisme, og justere prognosen ud for det. Her kan det generelt være en hjælp at belyse investeringen fra andre vinkler, f.eks. ved at opsøge evidens, der er modstridende til ens investeringshypotese.
Helt overordnet: Vær varsom overfor optimismens indflydelse på dine beslutninger, og undgå urealistiske forventninger og unødvendig risikotagning, når du investerer.
Eksponeringseffekten
Hvad er eksponeringseffekten?
Eksponeringseffekten refererer til, at jo mere vi udsættes for en stimulus (f.eks. et slogan eller et brand), jo mere sandsynligt er det, at vi synes om det.
Eksponeringseffekten er en bias, der udspringer fra amygdalaen i vores hjerner. Amygdalaen har til funktion af håndtere basale følelser såsom frygt og tilfredshed. Når vi ser eller oplever noget, der er bare en anelse velkendt, får det os til at føle os godt tilpas.
Sagt på en anden måde, jo mere vi eksponeres for en bestemt stimulus, jo mere tilbøjelig er vi for at synes om det.
Det er præcist, hvad reklamer spiller på, hvor mange gentagelser af den samme besked øger sandsynligheden for at føle sig positiv over for produktet. Det er også derfor, vi er mistroiske overfor mennesker, som vi ikke kender særligt godt.
Det samme gælder på aktiemarkedet, hvor vi har tendens til at investere i virksomheder, der er velkendte for os, hvilket gør os trygge. Danskere investerer mere i danske aktier og amerikanere investerer mere i amerikanske aktier. Det kaldes for home bias effekten. Undersøgelser viser også, at vi investorer mener, at aktier med indbydende navne (f.eks. Ørsted og Tryg) vil give et højere afkast end dem med ’klodsede’ navne (f.eks. ALK-Abelló og DFDS).
Populære aktier ender ofte med at være overeksponeret. Det gør disse aktier dyre og dermed mere risikofyldte. Investorerne fortsætter alligevel med at flokkes om dem, og ignorerer bedre alternativer, da de er mindre kendte.
Og apropos aktier, så viser forskningen, at vi først kan lide en aktie ubevidst, og derefter (bevidst) danner en række argumenter for, hvorfor vi kan det. Man skulle tro, det var omvendt.
Hvorfor er eksponeringseffekten relevant for mig som investor?
Det kan være farligt at investere i aktier, der føles familiære, fordi man ikke overvejer alle de andre aktier, som man potentielt også kunne investere i.
Eksponeringseffekten kan være en hindring for at træffe objektive investeringsbeslutninger, når man vælger noget familiært fremfor det alternativ, der er bedst. Derfor er det vigtigt, at man investerer ud for et regelsæt baseret på objektiv og troværdig information, og disciplineret følger disse regler.
Afslutningsvist: Vær bevidst om eksponeringseffektens indflydelse, og forstå at du ikke altid skal lytte til, hvad din intuition fortæller dig.
Bagklogskabsbias
Hvad er bagklogskabsbias?
Bagklogskabsbias referer til vores tilbøjelighed til at betragte fortiden, som om den kunne have været forudset.
Bagklogskaben vækker en ”hvad-sagde-jeg”-effekt eller ”det-har-jeg-vidst-hele-tiden”-følelse i os.
Eksempler på bagklogskaben:
- Sportsfanen der efter kampen hævder, at han vidste, at hans sportshold ville vinde.
- Investoren som efter et par dages kursstigninger tænker, at han vidste, at aktien ville stige.
- Barndomsvennen, hvis nærtstående ven for nylig slog op med sin kæreste, som påstår, at han altid har vidst, at det ikke ville fungere.
Eksperimenter viser at forsøgsdeltagere – uden en færdig mening om et emne - ændrer holdning, når de præsenteres for et overbevisende argument. Når forsøgsdeltagerne derefter bedes om at rekonstruere deres tidligere holdning, så husker de i stedet deres nuværende holdning.
Det ses altså, at vi ofte mister vores evne til at huske vores oprindelige holdning, når vi har dannet os en ny mening.
Vores manglende evne til at rekonstruere tidligere holdninger vil uundgåeligt få os til at undervurdere det omfang, hvormed tidligere hændelser overraskede en. Det skyldes blandt andet, at den menneskelige bevidsthed ikke beskæftiger sig med ikke-hændelser. Og det er faren ved bagklogskaben.
I 2007 var der (stort set) ingen økonomer, der forudså en økonomisk krise. Der var næsten ikke grænser for, hvor positive udsigterne dengang så ud. Et år senere, i 2008, kollapsede de finansielle markeder. Spørger man de samme økonomer om årsagerne til finanskrisen i dag, vil de pege på en række (åbenlyse) risici: en lemfældig udlånspolitik, fejlagtige kreditvurderinger, unødvendig risikotagning, mangelfuld regulering osv.
Set i bakspejlet synes alt at følge en letforståelig nødvendighed. Illusionen om at vi forstår fortiden, fremmer en overdreven tiltro til vores evner til at forudsige fremtiden.
Hvorfor er bagklogskabsbias relevant for mig som investor?
Bagklogskaben er farlig, fordi den får os til at tro, at vi er bedre til at forudsige, end vi faktisk er.
Der vil opstå mange situationer, hvor du undlod at træffe en investeringsbeslutning, men fik ret i din ”forudsigelse”. Du vil sandsynligvis ærgre dig, og fortryde din manglende handling.
Bagklogskaben og fortrydelse hænger sammen, og tjener intet andet formål end at påvirke dig emotionelt. For alt giver mening i bagklogskabens ulideligt klare lys.
Et tip til at undgå at falde i bagklogskabens fælde: Skriv dagbog. Noter dine forudsigelser og forventninger til dine investeringer, og kig tilbage på disse notater fra tid til anden. Det vil give dig en bedre fornemmelse af dine forudsigelser.
Grundlæggende bør du løbende evaluere dine investeringsbeslutninger for at undgå bagklogskabens tunnelsyn.
Ejerskabseffekten
Hvad er ejerskabseffekten?
Ejerskabseffekten er et udtryk for, at vi tillægger noget vi ejer en højere værdi blot fordi vi ejer det.
Forestil dig, at du er en potentiel huskøber, og har ledt efter et hus i adskillige måneder.
Du finder nu det perfekte hus, der opfylder alle dine kriterier. Inden du afgiver et bud, er du omhyggelig med at vurdere husets markedspris ved at sammenligne ejendomspriserne i området under de nuværende markedsvilkår. Du udformer et tilbud baseret på denne vurdering, og ender med at købe huset.
Nu hvor huset er dit, træder ejerskabseffekten i kraft. Du anser huset som mere værdifuldt, fordi huset bærer præg af din personlighed, de minder du skaber, og den følelse af sikkerhed og tilhørsforhold, der er forbundet med at eje.
Du bliver nu tilbageholden med at sælge til den pris, du betalte, fordi du overvurderer huset efter at have investeret tid, energi og følelser i det. Denne tilknytning skaber en uvilje til at sælge ejendommen. Selv hvis du beslutter dig for at sælge, vil du fastsætte salgsprisen højere end markedet antyder baseret på din følelsesmæssige tilknytning. Det kan føre til udfordringer med at finde en køber, der er villig til at opfylde din oppustede forventning.
Sagt på en anden måde:
Når vi sælger noget, forlanger vi flere penge, end vi selv ville være villige til at betale for det.
Ejerskabseffekten er i overensstemmelse med tabsaversionen (læs vores kapital om tabsaversion her foroven).
Psykologen Daniel Kahneman skelner mellem ting, der opbevares med henblik på ombytning, og ting som opbevares med henblik på brug. For eksempel er en bilhandler ikke ked af at sælge dig en bil, fordi hensigten med bilen netop er at ”bytte” den til penge. Følelsen er derimod en anden, hvis du bliver tilbudt penge for en billet til en udsolgt koncert, hvor meningen med billetten er at få en oplevelse, som du har set frem til. Du vil sandsynligvis forlange mere for billetten, end du betalte i første omgang.
Hvorfor er ejerskabseffekten relevant for mig som investor?
Ejerskabseffekten kan føre til, at investorer holder fast i aktiver, selv når det er rationelt at sælge.
Det kan også føre til, at investoren udvikler et loyalitetsforhold til en aktie. Investeringens affektionsværdi kan potentielt holde investoren tilbage fra at afhænde investeringen selvom markedssituationen antyder, at det er økonomisk fornuftigt at sælge.
Konklusion: Lad være med at klamre dig til dine investeringer, så du kan undgå irrationelle investeringsbeslutninger.
Confirmation bias (bekræftelsesbias)
Hvad er confirmation bias?
Confirmation bias henviser til, at vi er irrationelt draget af informationer, som bekræfter det synspunkt, som vi allerede har.
Vi kan godt lide, når andre bekræfter vores overbevisning, men vi bryder os ikke om, når vores overbevisning modbevises.
Det er blandt andet derfor, vi læser nyheder fra medier, der bekræfter vores verdensoverbevisning. Det er forskeren, der gerne vil finde et videnskabeligt bevis for at få adgang til yderligere forskningsmidler, som ignorerer evidensen, der modsiger hans hypotese. Det er slankekuren, hvor du klapper dig selv på skulderen, når vægten falder. Og det er grunden til, at talentspejdere ofte overvurderer sportsfolk, som har særligt mange atletiske kundskaber, da talentspejderne undervurderer deres svagheder på andre områder.
Vi har en tendens til at tolke tvetydig information i et lys, der understøtter de synspunkter, vi allerede har. Erhvervsjournalister og økonomer er eksperter i at udnytte dette til at tiltrække sig bekræftelser. Hvis du f.eks. præsenteres for en artikel med en påstand om, at Google har succes pga. de lykkedes med en kreativitetskultur, så undlader journalisten ofte at fremhæve alle de andre selskaber, som også satser på kreativitet men fejler. For det ville mane journalistens teori til jorden.
Det kunne også være astrologen, der viser dig et horoskop, som uklart påpeger, at dit humør vil være svingende i den kommende uge. Den slags spådomme vil være nemme at finde tegn på, hvilket sandsynligvis forstærker din bekræftelsesbias om, at horoskoper er gode forecast værktøjer.
En af de væsentligste risici ved confirmation bias er, at jo mere uklar en teori er, jo stærkere er confirmation bias. Optimister (eller pessimister) insisterer på at se det positive (negative) i alt, hvilket gør, at de har et særligt talent til at ignorere negativ (positiv) eller ubehagelig information.
Warren Buffet sagde engang: ”Det, menneskene er bedst til, er at filtrere informationer på en måde, så eksisterende opfattelser forbliver intakte.”
Mon ikke den legendariske investor har haft så stor succes ved at tvinge sig selv til at tænke på en anden måde?
Hvorfor er confirmation bias relevant for mig som investor?
Confirmation bias er i høj grad noget, vi skal modarbejde, når vi foretager investeringsresearch. Internettet har gjort det nemt for os at finde ligesindede, som bestyrker vores teorier. Når vi bevæger os i fællesskaber af ens tænkende, forstærkes vores confirmation bias. Nøglen til at modarbejde confirmation bias er at være bevidst om denne faldgrube. Det hjælper også at være opmærksom på dine følelsesmæssige reaktioner, og forsøge at tilgå nye informationer med et roligt og rationelt mindset. Derfor: Insister på et åbent sind og vær åben overfor at få udfordret dine holdninger – uden at drage forhastede investeringsbeslutninger og blive fanget i dine følelsers vold.
Regression mod gennemsnittet (mean reversion)
Hvad er regression mod gennemsnittet?
Vi kender alle sammen de momenter, hvor det hele spiller.
Produktiviteten på arbejdet er i top, holdkammeraterne på cykelholdet får baghjul, aktierne stiger, humøret er højt.
Omvendt har vi også oplevet de dage, hvor tingene ikke spiller. Bolden rammer ved siden af til fodboldtræningen, ryggen gør mere ondt, eksamenskarakteren blev værre end forventet.
Oftest vil man lede efter en forklaring på, hvorfor netop det udfald blev slutresultatet.
Skyldes det mine nye fodboldsko? Kom jeg til at bøje mig forkert i går? Misforstod jeg eksamensopgaven?
Når vores opmærksomhed henledes på en hændelse, vil den associative hukommelse lede efter en årsag til den – eller mere præcist: Aktiveringen vil automatisk sprede sig til alle årsager, der allerede er lagret i hukommelsen. Det skyldes, at vores bevidsthed er stærkt tilbøjelig til at falde for kausale forklaringer, og er derfor ikke så god til at håndtere statistik.
Forklaringerne baseret på ens hukommelse vil være forkerte – i hvert fald fra et statistisk synspunkt.
For sandheden er, at regressionen mod gennemsnittet har en forklaring, men ikke en årsag.
Eksamenskaraktererne svinger omkring en middelværdi. Det samme gør børspræstationer, det subjektive velbefindende, succeser i arbejdslivet, præstationer til fodboldtræning, rygsmerter.
Vær påpasselig med at søge efter kausale forklaringer på tilfældige udfald.
For eksempel mener nogle virksomhedsledere, at straf er mere virkningsfuld end ros. Den gode medarbejder bliver rost til medarbejdersamtalen, mens den dårlige medarbejder bliver udskældt. Ved næste performanceevaluering vil der rent statistisk være andre personer, der indtager top- og bundplaceringerne. Lederen vil konkludere, at irettesættelse hjælper, og ros skader – en klassisk fejlslutning.
Det er i stedet regressionen mod gennemsnittet, der har været på spil.
Hvorfor er regression mod gennemsnittet relevant for mig som investor?
Dine bedste investeringer i dag vil sandsynligvis over en længere tidshorisont ikke være dine bedste investeringer længere. Det samme gælder dine dårligste positioner.
Respekter regressionen mod gennemsnittet og undgå at have urealistiske forventninger til dine investeringer.
Kort sagt: den mest succesfulde aktie de seneste tre år vil næppe være den mest succesfulde de næste tre år.
Optimismebias
Hvad er optimismebias?
Optimismebias refererer til vores tendens til at overestimere sandsynligheden for positive begivenheder, mens vi undervurderer sandsynligheder for negative begivenheder.
Optimismebias er grunden til, at folk anlægger sag mod andre, det er årsagen til, at vi tror, vi vinder i lotto denne uge, og det er svaret på, hvorfor de færreste ledere evner at præsentere deres chefer for planer, som ikke er overdrevent optimistiske.
Iværksættere er særligt udsatte for optimismebiasen. De fleste restauratører kender til det faktum, at de fleste restauranter lukker dørene indenfor de første tre år. Alligevel mener den nyopstartet restauratør, at de er undtagelsen.
Optimismebiasen spillede en væsentlig rolle i Ruslands invasion af Ukraine, da russerne forventede, at de ville vinde krigen nemt og hurtigt. Vi kan i dag konstatere, at krigen har vist sig meget vanskeligere end antaget.
Det omvendte af optimismebias er naturligvis negativitetsbias. Personer der er ofre for negativitetsbias, vil fokusere på de negative aspekter og reagere unødvendigt meget på advarende/negative nyhedshistorier.
Negativitetsbias er nært beslægtet med tabsaversionen, som vi tidligere har skrevet om her.
Læren fra begge bias er, at vi skal være påpasselige med at se for positivt, men også for negativt på fremtiden.
Hvorfor er optimismebias relevant for mig som investor?
Investering er en volatil verden, hvor gårsdagens succeser hurtigt kan blive morgendagens fejltagelser.
Investorer, der lider af optimismebias, vil helt naturligt undervurdere deres investeringers risici ved at tage for let på den negative information, de møder.
Omvendt vil investorer omfattet af negativitetsbias tillægge negativ information mere vægt end positiv information, når de træffer investeringsbeslutninger. Negativitetsbias kan også føre til, at vi træffer impulsive salgsbeslutninger drevet af en umådeholden frygt for at tabe penge.
Det bedste redskab til at modarbejde optimisme- og negativitetsbias er at kigge balanceret på de positive og negative aspekter ved dine investeringer.
Det hjælper at have en datadrevet tilgang, som hjælper dig med at anskue dine investeringer objektivt. Det kunne være en akties historiske afkast, konkurrenternes finansielle nøgletal kontra virksomhedens egen, eller ledelsens historiske evne til at opnå deres målsætninger.
En god fingerregel: Vær opmærksom på, hvordan optimismen (negativiteten) blinder dig for negative (positive) udfald, da det resulterer i suboptimal beslutningstagning.
Status quo bias
Hvad er status quo bias?
Status quo bias henviser til vores tilbøjelighed til at forlænge og fastholde status quo.
Det er derfor, organdonation er upopulært i Danmark, da det kræver en aktiv stillingtagen. Det er grunden til, man bliver i et usundt forhold, fordi status quo gør mindre ondt end at gøre det forbi. Og det er årsagen til, at vi sjældent laver om i vores pensionsordning.
Fastholdelsen af status quo minimerer risikoen associeret med forandringer, da vores bevidsthed retter sig mod de potentielle tab, som kan opstå ved at træffe en beslutning, der ændrer status quo. Prospektteorien har lært os, at tab vejer psykologisk mere end gevinster af samme størrelse. Vi ved ligeledes, at vi har en præference for at vurdere vores nuværende situation som værende mere værdifuld jf. ejerskabseffekten. Begge beslutningsfejl er på spil, når vi vælger status quo.
Adfærdsøkonomen Daniel Kahneman fortæller i sin bog Thinking, Fast and Slow om et scenarie, hvor to tvillinger får tilbudt den samme stilling, men med to forskellige fordele.
Stilling 1: 12 ekstra feriedage årligt.
Stilling 2: 10.000 dollars ekstra årligt.
Til en start er de to tvillinger ligeglade med, hvem der får hvilken fordel. Derfor slår de plat eller krone om det. Efter noget tid i disse jobs, tilbyder chefen dem at bytte stillinger og dermed fordele. Fordi tvillingerne var indifferente i starten, bør de også være det nu. Men det er de ikke. Faktisk foretrækker begge parter at blive i deres nuværende stillinger på grund af status quo bias. Og her spiller både ejerskabseffekten og tabsaversion en rolle. De vil ikke af med den fordel, de ”ejer”, fordi deres egen fordel føles som værende mere værdifuld, og fordi præferencen for status quo er en konsekvens af tabsaversion.
Hvorfor er status quo bias relevant for mig som investor?
Status quo bias betyder ikke, at vi skal undlade at træffe investeringsbeslutninger. Status quo bias henviser til, at vi holder fast i de samme investeringsbeslutninger, selv når de underpræsterer. Det gør, at vi går glip af fremtidige fordele.
Når vi foretager os ingenting skyldes det, at vi er skeptiske overfor forandringer - især når kompleksiteten er høj, som den er, når vi investerer. Nye investeringsvalg anses som en omkostning (pga. tabsaversion), og vi undgår det indtil fordelene opvejer omkostningerne forbundet med at træffe en ny beslutning.
Vores modvilje mod forandringer betyder ultimativt, at vi misser ud på mere fordelagtige investeringer, end dem vi har i dag.
Konklusion: Pas på med at forlænge status quo i dine investeringer, og undlade at reagere.
PS. Dog ikke en opfordring til at handle impulsivt for bare at undgå status quo.😉
Lemmingeeffekten
Hvad er lemmingeeffekten?
Lemmingeeffekten er betegnelsen for fænomenet, hvor alle mennesker i en gruppe per automatik følger strømmen og gør det samme, som alle andre.
Den er opkaldt efter myten om, at de små pelsdyr instinktivt løber ud over en klippe, fordi lemmingen foran gør det.
Eksempler på Lemmingeeffekten:
- Du bliver længe og arbejder over på jobbet, simpelthen fordi dine kollegaer også gør det.
- Du følger en diæt eller livsstil, fordi det er ’trenden’, selvom den egentlig ikke passer til dine personlige behov.
- Du køber det samme mærke tøj som dine venner, for at ’passe ind’.
- Du stemmer på en bestemt politiker eller parti, fordi dine familiemedlemmer eller venner også gør det.
- Du begynder at se en populær TV-serie, fordi alle andre taler om den.
Grundlæggende vil vi nødig være den, der står uden for gruppen, og derfor tier vi, og tilpasser os konsensus. Særligt når vi føler os omgivet af andre intelligente mennesker, som vi nødigt vil sige i mod, da de jo heller ikke er dumme.
Lemmingeeffekten er særligt udpræget i finansverden. På grund af mediernes voksende indflydelse på vores holdninger, vil mange investorer følge hinanden og investere i det samme uden at have foretaget sig den nødvendige due diligence. Læser du f.eks. historier om, at analytikerne siger, at Novo Nordisk er en god investering, vil du være tilbøjelig til at mene det samme.
På samme vis, hvis du bevæger dig rundt i bestemte online grupperinger, vil du sandsynligvis tilpasse dig gruppens konsensus. Det så vi f.eks. under Gamestop-gate, hvor en samling af investorer via et online diskussionsforum blev enige om at købe aktien, selvom det tydeligvis var tåbeligt, da virksomheden var konkurstruet.
Hvorfor er lemmingeeffekten relevant for mig som investor?
Lemmingeeffekten er vigtig at have for øje, når du investerer, fordi vi ofte bliver grebet af den på det forkerte tidspunkt. I investeringsverdenen refererer lemminger til irrationelle investorer, der let bliver grebet af markedsstemningen og hopper ind (eller ud) af frygt for at gå glip af en gylden mulighed. De taber desværre ofte penge, fordi:
- Aktien er for dyrt prisfastsat.
- De kommer for sent til festen – hvad der kunne have været en god investering, er det højst sandsynligt ikke længere.
- De er blevet påvirket af andre, og har derfor ikke foretaget sig et rationelt skøn om, hvorvidt det er en god investering eller ej.
Undgå Lemmingeeffekten ved konsekvent at holde fast i din investeringsstrategi og ikke lade dig påvirke ukritisk af konsensusopfattelsen.
Vil du høre mere om Asset Advisors syn på de finansielle markeder?
Så kom med på et af vores foredrag om de finansielle markeder! Her deler fondsmæglerdirektør Per Gramstrup ud af Asset Advisors blik på de finansielle markeder, hvor han også giver et eksklusivt indblik i den aktuelle portefølje i Asset Opportunities afdelingen.
Vi holder også et webinar en gang i kvartalet, som du kan finde mere information om her.
Hvad er Asset Opportunities?
Asset Opportunities er et investeringsprodukt, som er relevant for dig, der ønsker en aktiv forvaltning af dine midler. Afdelingen rådgives af Asset Advisor Fondsmæglerselskab A/S, og investeringsstrategien sikrer, at porteføljen har en relativt høj risikoprofil, når vi forventer, at markedet stiger, og en relativt lav risikoprofil, når vi forventer, at markedet falder.
Kilder
- Kahneman, Daniel (2011). ”Thinking, Fast and Slow”
- Kahneman, Daniel and Tversky, Amos (1979). "Propect Theory: An Analysis of Decision Under Risk"
- Kahneman, Daniel and Tversky, Amos (1973). "Availability: A Heuristic for Judging Frequency and Probability"
- Thaler, Richard H. (1980). "Toward a Positive Theory of Consumer Choice"
- Dhar, Ravi & Zhu, Ning (2006). "Up Close and Personal: Investor Sophistication and the Disposition Effect"
- Billede af ElisaRiva fra Pixabay