Global energikrise: Derfor er balance nøgleordet

Foto: Pixabay

Den grønne omstilling er en af grundene til, at vi står i en energikrise lige nu. Dét udsagn får de fleste til at stejle. For det lyder som om, den grønne omstilling er en dårlig ting. Det er den selvfølgelig ikke – det vil vi gerne understrege med det samme. Set i bakspejlet har man blot undervurderet, hvor afgørende balancen mellem fossile brændstoffer og den grønne omstilling er. Lad os spole tilbage og se på, hvorfor energikrisen er opstået i første omgang.

Et enormt efterspørgselschok

Energikrisen er opstået i forbindelse med den enorme ophobede efterspørgsel, som er kommet på baggrund af covid-19 pandemien. Ligesom vi lukkede mange ting ned på samme tid, genåbnede vi dem også på samme tid. Det betyder, at der er kommet et efterspørgselschok, der overstiger den mængde af energi, som vi kan nå at producere nu. Det har ført til eksploderende gaspriser i Europa og Asien, hvor naturgasprisen i Europa er steget med 390% i år. Størrelsen af dette efterspørgselsboom er kommet bag på producenterne af energi, der har holdt investeringer i egen produktion tilbage. Kombineret med usædvanligt vejr, der har givet mindre vindproduktion, er der skabt en giftig cocktail for energimarkederne.

 

Kilde: Bloomberg

Den store efterspørgsel efter pandemien har altså gjort, at energilagrene ikke har kunne blive opbygget hurtigt nok til vinteren. Faktisk kommer vejret og temperaturen til at have en afgørende betydning for, hvor slem omfanget af energikrisen bliver. Men hvorfor er det, at vi ikke kan producere nok energi til at matche efterspørgslen?

Balance er nøgleordet

Paradoksalt nok er den grønne omstilling en af grundene til, at vi står i en energikrise lige nu. Der må ikke herske tvivl – verden skal i høj grad fortsætte med at investere i den grønne omstilling, da den jo samtidig er løsningen på mindre afhængighed af fossil energiproduktion. Men den grønne omstilling koster tid og penge, og den er endnu ikke udviklet optimalt til at kunne producere energi nok til at matche vores behov. På elmarkedet er baseload et udtryk for et minimum af strømforbrug, vi til hver en tid skal have. Det skal bruges til ting, som er nødt til at køre konstant som for eksempel hospitaler. Eftersom baseload endnu ikke kan opfyldes af vedvarende, grønne energikilder, kan vi altså ikke ignorere behovet for fossil energiproduktion og dermed investeringer i fossile brændstoffer. Den grønne omstilling skal ske, men det er nødt til at foregå i balance med det energibehov, vi har. Ydermere, er vi afhængig af at den teknologiske udvikling løser vores problem med at dække baseload.

Baseload

En stopklods for den grønne omstilling

Selvom vi står midt i den grønne omstilling med ambitiøse klimamål, er vi altså nødt til fortsat at investere i fossile brændstoffer på et minimumsniveau. Det er vi for at undgå tilbagevendende energikriser. Faktisk er man i nogle lande af den grund gået tilbage til endnu mere beskidte energikilder såsom kulkraftværker for at kunne matche efterspørgslen, og det er ikke hensigtsmæssigt. Derfor er nøgleordet balance. For at undgå fremtidige energikriser skal der skabes en balanceret og realistisk overgang mellem den grønne omstilling og forbruget af fossile brændstoffer. En energikrise kan føre til produktionsstop og inflation, hvilket giver stagflation – som er faldende vækst og stigende

Opsummerende kan man sige, at manglende minimumsinvesteringer i fossile brændstoffer kan være en stopklods for den grønne omstilling. De to ting går nemlig hånd i hånd. 

Den fysiske og ikke-fysiske verden

Hele energimarkedet er baseret på fysiske investeringer, og den grønne omstilling vil kræve et endnu større behov for råvarer som kobber, stål og nikkel til produktion af vindmøller, solceller, batterier osv. Der er bare ét problem – verden har ”glemt” at investere i den fysiske verden, og vi allokerer en større og større del af vores investeringer til den ikke-fysiske verden som for eksempel software og teknologi.

Den nedenstående graf viser den skæve udvikling mellem investeringer i den fysiske og ikke-fysiske verden, som her repræsenteres ved teknologi og råvaresektoren.

Capex

COP26 og et kig fremad

For nuværende ser det desværre ud til, at den totale CO2-udledning i 2021 rammer all time high. Det vidner om, at FN’s klimakonference, COP26, som starter den 31. oktober i Glasgow, Skotland, er mere relevant end nogensinde før. Det bliver rigtig spændende at følge debatten omkring den igangværende energikrise. Vil energiafhængige vækstlande som Kina, Indien og Brasilien bruge energikrisen som er argument mod den grønne omstilling? De lande med en konservativ tilgang til den grønne omstilling har en meget aktuel case at tale ud fra. Vil de påpege, at den økonomiske pris for den grønne omstilling er for høj? Og hvilke konklusioner kommer politikerne og befolkningen til at drage? Svaret bliver med stor sandsynlighed et fortsat stort fokus på den grønne omstilling, men balancen i omstillingen bliver interessant at følge.

Kilder:

https://www.wsj.com/articles/energy-crisis-fossil-fuel-investment-renewables-gas-oil-prices-coal-wind-solar-hydro-power-grid-11634497531?mod=hp_lead_pos1 

“Europe’s Energy Crisis Is Coming for the Rest of the World, Too.” Bloomberg News af Stephen Stapczynski, 27/9 2021.

“IEA Warns World Isn’t Investing Enough for Future Energy Needs.” Bloomberg News af Javier Blas, 13/10 2021.

X

Glemt adgangskode?

Tilmeld dig

Scroll to Top