Aktiv eller passiv forvaltning?

Det kan være svært at overskue, hvorvidt du skal vælge aktiv eller passiv forvaltning af porteføljens risikoniveau. Læs med her, hvor jeg forklarer, hvilke fordele og ulemper jeg ser ved henholdsvis aktiv og passiv forvaltning.

Af Klaus Hoffbeck, Senior Kundeambassadør
2. juni 2020

 

Som investor er der mange ting du skal forholde dig til inden du investerer din formue. En af de første ting som er væsentligt at tage stilling til er, om du ønsker en aktiv eller en passiv forvaltning.

I denne artikel vil jeg beskrive de 2 former for forvaltning og forsøge at give dig et overblik over fordele og ulemper og dermed forhåbentlig gøre dig klogere på, hvilken strategi der er den rette for dig. Aktiv kontra passiv forvaltning handler i denne artikel om, hvorvidt porteføljens niveau for risiko skal styres aktivt.aktiv vs passiv forvaltning

Passiv forvaltning af porteføljens risikoniveau

Det bærende argument for valg af passiv forvaltning er, at ingen kan slå markedet, og at det er derfor mere fordelagtigt og billigere at følge den gennemsnitlige markedsudvikling. Det påstås, hvilket historisk er korrekt (Japan siden 1989 er den store undtagelse [1]), at markedet over tid vil stige i værdi, hvorfor tiden arbejder for dig som investor.

Hvis du fører en passiv forvaltning, er formålet at opnå markedsafkast minus de omkostninger, der er forbundet med passiv forvaltning.

En fordel ved passiv forvaltning er blandt andet, at der ikke er særlig mange omkostninger forbundet hermed. Derudover argumenterer nogle for, at det kan være svært at finde en forvalter, som kan slå markedet med en aktiv forvaltning, og at en passiv forvaltning derfor er et sikrere og mere rentabelt valg.

En ulempe ved passiv forvaltning er, at ligesom du er med på alle opturene i markedet, er du også med på alle nedturene. Dette skal du være indforstået med og du skal have overskud til det - både økonomisk og følelsesmæssigt.

Aktiv forvaltning af porteføljens risikoniveau

Hvis vi tager et kig på aktiv forvaltning, er ideen at forsøge at ”slå” markedet og dermed opnå et afkast som er højere end markedsafkastet.

Forvalteren søger at sikre, at porteføljen har en relativ høj risikoprofil i perioder, hvor forvalteren forventer en positiv markedsudvikling. Omvendt søger forvalteren at sikre en relativ lav risikoprofil i perioder, hvor forvalteren forventer en negativ markedsudvikling. Forvalteren forsøger dermed at tilpasse risikoen i porteføljen efter sine forventninger.

De aktive forvaltere analyserer markedet løbende og tager på den baggrund aktivt stilling til markedet og ønsket positionering. Aktive forvaltere kan have forskellige tilgange og strategier, men fælles for dem er, at de alle laver en masse beregninger og analyser for at have de bedste chancer for at regne markedet ud og dermed kunne slå markedet.

En ulempe ved aktiv forvaltning er, at denne form for forvaltning er forbundet med en vis usikkerhed, da der ikke er garanti for, at forvalteren får ret i sine analyser. Derfor skal man have tiltro og tillid til den strategi, som forvalteren fører og til forvalteren selv. Der kan desuden være større omkostninger forbundet med aktiv forvaltning.

En fordel ved aktive forvaltning er, at der er mulighed for at slå markedet og vinde i perioder, hvor andre taber. F.eks. kan en forvalter af en aktiv investeringsstrategi, hvis han er dygtig og har erfaring, se en potentiel krise i horisonten og udstikke en ny kurs. Formålet med dette er at undgå markante tab i krisetider og samtidig positionere sig optimalt til, når markederne retter sig og positiviteten vender tilbage.

Hvad skal du så vælge?

Hvorvidt du skal vælge en passiv eller aktiv strategi kan jeg ikke give dig et aktiv passiv kombiendegyldigt svar på. Til gengæld kan jeg fortælle dig, at der er fordele og ulemper ved begge strategier og at du derfor bør overveje, hvilken strategi der passer bedst på netop dig og din situation. Det vigtigste er, at din beslutning er velovervejet, så du forstår dit valg og at du ved, hvad du betaler for. En anden mulighed kan være at investere i begge strategier. Dette er der flere og flere som vælger at gøre. På den måde kan den enkelte investor fordele risikoen imellem 2 forskellige strategier.

Jeg håber, at du føler dig bedre klædt på ift. at skulle træffe en beslutning om, hvorvidt du ønsker en passiv eller aktiv forvaltning eller måske en kombination af begge?

 

[1] I 1989 toppede det japanske aktiemarked som følge af stor økonomisk vækst i 80’erne og en stærk tro på japansk virksomhedsledelse. Dette skabte en euforisk stemning, som fik investorer til at tilsidesætte deres sunde fornuft, hvilket til sidst medførte en lang og smertefuld nedbringelse af balancen i bankerne og gæld i virksomhederne. Det japanske aktiemarked har den dag i dag endnu ikke formået at genvinde det samme niveau som i 1989.  

Vil du vide mere?

Se min video om aktiv vs. passiv forvaltning her.

Hvis du er interesseret i, hvilken strategi vi fører hos Asset Opportunities A/S, kan du læse om vores investeringsstrategi her. 

Investorpsykologi – en afgørende faktor på de finansielle markeder?

I denne artikel dykker jeg ned i emnet Behavioral Finance for at blive klogere på irrationel investoradfærd og påvirkningen heraf på de finansielle markeder. Jeg giver dig et par konkrete eksempler på irrationel investoradfærd og fortæller, hvorfor du som investor bør være opmærksom på dette.

Af Klaus Hoffbeck, Senior Kundeambassadør
2. marts 2020

 

De finansielle markeder er længe blevet studeret og forklaret ud fra traditionel finansieringsteori. Med tiden har man dog erfaret, at der er en række uoverensstemmelser mellem traditionel finansieringsteori og konkrete situationer på de finansielle markeder. Behavioral finance er blevet et vigtigt redskab til at forklare disse uoverensstemmelser. Helt konkret kan behavioral finance bidrage til at forklare psykologiens betydning for investoradfærd samt gøre os klogere på, hvordan dette kan være med til at påvirke markedernes udvikling.

Myten om den rationelle investor

Med udgangspunkt i hypotesen om det efficiente marked antages det, at investorer altid er rationelt tænkende og handlende væsner, som agerer rationelt ud fra den tilgængelige viden om markedet. Men er det nu også tilfældet i virkeligheden, når vi gang på gang oplever eksempler på det modsatte?

Behavioral finance udfordrer antagelsen om den rationelle investor og anerkender betydningen samt effekten af psykologiens indflydelse på investorers beslutningsprocesser. Ifølge Behavioral Finance teorierne handler investorer ikke altid rationelt, som tidligere antaget. Derimod viser forskning, at mennesket ofte handler irrationelt i situationer, hvor man tidligere antog, at de agerede rationelt. Men hvad betyder dette så i praksis? Lad os se på et par eksempler på irrationel investoradfærd, måske disse kan bidrage til en bedre forståelse.

Investorpsykologien

investorpsyke behavioral finance asset advisor

Figur 1 – Grafen illustrerer, hvordan investorernes ’humør’ ændrer sig afhængig af aktiemarkedets udvikling.

Lemmingeeffekten

Første eksempel på irrationel investoradfærd er lemmingeeffekten. Det er min påstand, at vi alle har oplevet at agere som en lemming. Investorer vælger meget ofte blot at følge med strømmen og udelader selvstændig stillingtagen til de finansielle beslutninger, de står overfor. Vi bruger denne strategi, når vi møder noget komplekst og uoverskueligt, eksempelvis når der skal træffes beslutninger i det usikre finansielle marked. Vores lynhurtige system 1 hjerne[1] går ind og tager over. Beslutninger som træffes i dette system, kræver ikke bevidste overvejelser. Forklaringen på denne adfærd kan muligvis findes, hvis vi kigger på følgerne af henholdsvis at følge med eller gå imod strømmen. Hvis vi går imod strømmen, står vi ofte alene, hvilket kan give en følelse af usikkerhed. Vælger vi derimod at følge med strømmen, står vi ikke alene, hvilket kan give en følelse af tryghed. Dermed er det mindre krævende at følge med strømmen end at gå imod strømmen.

Lemmingeeffekten oplever vi blandt andet på de finansielle markeder i form af panik, når markederne påvirkes af rygter eller ubegrundede forventninger. Det ses også, når visse industrier eller aktier handles i bund som følge af en fælles ubegrundet antagelse om, at visse aktier ikke er en god investering.

Den usårlige investor

Et andet eksempel på irrationel investoradfærd er den usårlige investor. Mange kan nok nikke genkendende til følelsen af at være en usårlig investor, når egne investeringer har båret frugt gennem en længere periode. Man sidder med følelsen af at være næsten genial og følelsen af, at markedet nok skal håndtere de udfordringer, der måtte komme. Euforien tager over. Man glemmer omtanke og analyse og agerer i stedet på baggrund af erfaring, intuition og følelser. Dette er ikke hensigtsmæssigt, når man skal træffe vigtige finansielle beslutninger.

En bevidst, rationel og velovervejet investoranalyse ville formegentligt resultere i, at man som investor ville overveje at løbe en mindre risiko eller slet ingen, hvis man forventeligt befandt sig på toppen af en konjunkturudvikling. Modsætningsvis ville man, fra et rationelt synspunkt, være villig til at løbe en større risiko i markedet, hvis man forventede at markedet havde ramt bunden og stod overfor en større stigning. Historisk er det dog det modsatte vi oftest oplever. Investorer er generelt mere tilbageholdende med at investere på bunden af en finansiel krise, hvor investerinspotentialet forventeligt er større end på toppen af en langvarig markedskonjunktur (se figur 1).

Viden som betaler sig

Hvordan får vi så inddraget denne viden om behavioral finance og irrationel investoradfærd i vores finansielle beslutninger? Jo, nøgleordene er omtanke og bevidst stillingtagen. Vi skal forholde os kritiske til markedet. Vi skal aktivt og bevidst forholde os til vores risikovillighed og sætte os ind i, hvilken risiko vi løber i markedet. Hvis vi vil forstå markedets bevægelser, skal vi være bevidste om, at vi mennesker ikke altid agerer rationelt. Dette kan vi således medtage i vores beslutningsproces, og forhåbentligt kan det være med til at gøre vores beslutninger mere velovervejede og mindre baseret på følelser og intuition.

 

[1] *Kahneman beskriver vores hjerner som bestående af to systemer. Henholdsvis system 1 (hurtigt, automatisk, ukontrolleret, ubevidst og intuitivt) og system 2 (langsomt, reflekteret, kontrolleret og bevidst). System 1 fungerer som en maskine på baggrund af erfaringer og vaner og kræver ikke megen koncentration eller overvejelser, hvorimod system 2 håndterer komplekse og nye opgaver, som kræver koncentration.


Vil du vide mere om behavioral finance, vil jeg anbefale dig at læse ”AT TÆNKE – hurtigt og langsomt” af Daniel Kahneman.

Ønsker du et indblik i, hvilke konkrete beslutningsfejl vi alle begår, vil jeg anbefale dig at læse Dobellis ”Kunsten at leve godt” og ”Kunsten at tænke klart”.

Se min video om Behavioral finance her. 

Litteratur:

Kahneman, D. (2013). At tænke – hurtigt og langsomt. Lindhardt og Ringhof

Dobelli, R. (2014). Kunsten at tænkte klart. Lindhardt og Ringhof

Dobelli, R. (2017). Kunsten at leve godt. Kristeligt Dagblads Forlag

Global statsgæld hober sig op

18. maj 2018

statsgæld

En historisk lang periode med økonomisk fremgang i verdensøkonomien har tilsyneladende fået markedet til at ignorere de offentlige gældsproblemer, der lurer lige under overfladen.

Økonomer råber for døve ører, når de opfordrer staterne til at lægge til side til dårligere tider. Når den økonomiske optimisme vender, vil problemerne med det enorme globale gældsbjerg formodentlig stå lysende klart, og så vil piben få en anden lyd. Det centrale spørgsmål er: Hvad kan få stemningen til at vende, og hvilke lande kan komme i økonomiske vanskeligheder?

Rekordhøj global statsgæld: 57.708 mia. $

Overordnet set er statsgælden på sit højeste nominelle niveau nogensinde og tæt på sit højeste målt i procent af BNP. Særligt i årene lige efter den finansielle krise i 2008 steg statsgælden kraftigt for at sparke gang i hjulene igen. Overordnet set havde EU et underskud på 6,6 % af BNP i 2009, mens lande som Storbritannien og USA havde underskud på hhv. 10,1 % og 12,7 % af BNP (se figur 1).

Figur 1: Statsunderskud i % af BNP

De massive underskud var nødvendige for at kickstarte den økonomiske vækst, men gældsoptagelsen er fortsat over årene – dog i en mildere grad. De løbende statsunderskud har betydet, at den globale statsgæld nu er på hele 57.708 mia. $ svarende til 81,4 % af verdens BNP. Til sammenligning var statsgælden inden Finanskrisen 31.435 mia. $ svarende til 61,2 % af verdens BNP (tabel 1).

Tabel 1 - Statsgæld i 3. kvartal 2017 sammenlignet med 3. kvartal 2007

 

Økonomer slår alarm: Gem til dårligere tider

Det massive gældsoptag har fået flere økonomer til at råbe vagt i gevær og opfordre staterne til at lægge til side til dårligere tider nu, hvor økonomierne kører rigtig godt. Desværre synes dette ikke at have den store effekt hos statslederne, der dermed sparker gældsproblemerne videre til de næste generationer.

Her skygger gældsbjergene nærmest for solen

På tværs af landene tegner det samme billede sig: Manglende fokus på gældsproblemerne.
Det manglende fokus skyldes formentligt, at økonomierne globalt set vækster pænt, og at statsrenterne er historisk lave. Når væksten reduceres og statsrenterne stiger til normale niveauer igen, forventer vi, at det giver anledning til stigende bekymringer i markedet om staternes enorme gældsbjerge.

Når markedspsykologien vender fra optimistisk til pessimistisk, vil de negative gældshistorier pible frem. Konsekvenserne ved manglende gennemførelse af de reformer, der skal reducere gælden, vil i værste fald skabe spekulationer om potentielle statsbankerotter. Alt sammen noget som var tilfældet med Grækenland i 2011-12.

I dag besidder flere lande de samme faresignaler, som Grækenland gjorde i 2011: Overforbrug (underskud på statsbudget), høj statsgæld og en kreditvurdering under pres mv. Bl.a. Italien og Portugal er i risiko for at sejle direkte ind i et lignende gælds-stormvejr, som Grækenland gjorde i 2011 og 2012. Dette giver en interessant investeringsmulighed.

TRE AF DE HELT STORE SYNDERE

JAPAN: Tabel 1 angiver forskellige landes statsgæld i % af BNP, hvor særligt Japan skiller sig kraftigt ud med en statsgæld på over 200 % af BNP. Yderligere lider den japanske økonomi under en aldrende befolkning, færre i den arbejdsdygtige alder og lav økonomisk vækst. På trods af disse udfordringer og det faktum, at den japanske statsgæld er på 9.689 mia. $, er der p.t. ingen uro omkring den japanske økonomi.
Helt paradoksalt betragtes den japanske yen endda som en ”safe haven”-investering. Dette skyldes, at markedspsykologien stadig er positiv omkring den japanske yen, men de fundamentale forhold har klart potentiale til at vende denne stemning til det negative.

KINA: I tabel 1 synes den kinesiske statsgæld ikke at være særlig alarmerende sammenholdt med de øvrige landes. Årsagen til dette findes i fortolkningen af statsgæld.
I Kina er det ikke den direkte statsgæld, som er problemet, men derimod den massive gæld i de statsejede virksomheder og regionerne, som kan være bomben under økonomien. Tælles disse med som statsgæld, vil statsgælden ifølge IIF (Institute of International Finance) være over 100 % af BNP.
Vi har tidligere udtrykt vores stærke skepsis omkring den kinesiske økonomis stabilitet i "KINA – EN CURLINGFORÆLDER?" og "KINA – DOWNGRADED AF MOODY’S OG TØR FOR AMMUNITION".

USA: Efter at have haft underskud på statsbudgettet i de seneste 46 ud af 47 år, har verdens største økonomi, USA, opbygget en statsgæld på 97 % af BNP jf. tabel 1. Dette er alarmerende i sig selv og situationens alvor forstærkes af, at der ikke er stor politisk interesse for at nedbringe statsgælden. Tværtimod, har Trump lempet finanspolitikken med ny skattereform, øvrige investeringsprojekter i infrastruktur herunder den mexicanske mur samt øgede militærudgifter. Dette vil øge statsgælden til over af 100 % af BNP.
Den seneste budgetrapport fra Kongressens Budgetkontor (CBO) viser, at budgetunderskuddet forventes at ligge på 4-6 % af BNP de kommende ti år, på trods af en antagelse af moderat vækst (3 %) i perioden. Endnu værre vil det se ud, hvis BNP-væksten udebliver.

 

Tjen penge på italiensk rentestigning

Den italienske økonomi har haft et gennemsnitligt statsunderskud på 3,1 % af BNP siden 1999 og en BNP-vækst, der ikke har kunne følge med de øvrige EU-lande (se figur 2). Derudover kæmper den italienske økonomi også med høj arbejdsløshed, stagnerende produktivitet og en stigende ældrebyrde.

Figur 2: Realvækst siden starten af EU

realvækst siden starten af EU statsgæld

Valget i marts 2018 gjorde blot situationen værre, da valgresultatet gav stor fremgang til de EU-skeptiske partier, Five Star Movement og Northern League. Partierne vil tilbagerulle reformer og føre en lempelig finanspolitik, hvilket vil føre til yderligere gældsoptag.

I skrivende stund arbejdes der på højtryk for en endelig regeringsdannelse. Det foreløbige regeringsgrundlag indeholder bl.a. indførelse af en basisindkomst (som garanterer alle 780 euro om måneden), flad skat samt ændringer i pensionssystemet. Sammenlagt vil disse tiltag koste den italienske stat 82-130 mia. euro, hvilket vil betyde, at det offentlige underskud i % af BNP bliver højere end 6 %. Det tilladte underskud på de offentlige budgetter er for EU-lande 3 % af BNP.

En stigning i den italienske gæld kan sætte fokus på Italiens gældsproblemer og sende Italien ud i høj bølgegang i stil med det, Grækenland oplevede i 2011 og 2012. På trods af dette ligger den italienske rente nogenlunde på niveau med bomstærke Tyskland stærkt hjulpet af ECBs opkøbsprogrammer, som har holdt den italienske rente ”kunstigt” lav i en længere periode. Det er dog vores klare overbevisning, at den italienske rente i et "frit" marked, ville ligge et godt stykke over f.eks. den tyske (se figur 3).

Derfor har vi købt en Futures kontrakt på den 2-årige italienske rente, hvilket betyder, at vi tjener penge, hvis den 2-årige rente stiger.

Figur 3: Historiske udvikling over den tyske og italienske 2-årige rente

historisk udvikling italiensk og tysk rente statsgæld

 

Skrevet af Per Gramstrup og Henrik Hallengreen

 

KILDER

http://borsen.dk/nyheder/opinion/artikel/11/196263/artikel.html?utm_source=forside&utm_campaign=nyhed_01

https://www.forbes.com/sites/francescoppola/2018/04/17/everything-youve-been-told-about-government-debt-is-wrong/2/#5e73c6e72bcc

http://www.imf.org/en/Publications/WP/Issues/2018/04/11/Interest-Growth-Differentials-and-Debt-Limits-in-Advanced-Economies-45794

https://www.iif.com/publication/global-debt-monitor/global-debt-monitor-january-2018

https://www.zerohedge.com/news/2018-05-13/italys-5-star-league-reach-deal-clearing-way-anti-establishment-government

https://www.wsj.com/articles/italys-5-star-league-reach-deal-on-government-program-1526237962

https://finans.dk/protected/indsigt/ECE10603597/italien-kan-blive-en-5stjernet-udfordring-for-europa?ctxref=forside

Data:

https://data.oecd.org/

https://www.bis.org/statistics/index.html