Hvorfor betale for formueforvaltning?

Det kan være svært at gennemskue, hvorvidt du bør gøre brug af en formueforvalter eller ej. Læs med her, hvor jeg giver mine 4 bud på, hvad det rent faktisk er du betaler for og bør få for dine penge.

Af Klaus Hoffbeck
8. oktober 2020

 

Kan det overhovedet betale sig at gøre brug af en formueforvalter? Hvad kan en formueforvalter, som jeg ikke selv kan? Disse spørgsmål møder jeg ofte i mit virke som Senior Kundeambassadør hos Asset Advisor Fondsmæglerselskab. Spørger du mig, afhænger svarene af, hvorvidt der er tale om en passiv eller aktiv investeringsstrategi.

lommeregner og hænder formueforvalter


Formueforvaltning med passiv investeringsstrategi
Når det drejer sig om en passiv formueforvaltning, kan det generelt ikke betale sig at gøre brug af en formueforvalter, medmindre du er helt novice inden for investering generelt. I stedet kan du med fordel købe en ETF[1], da dette er billigt og en investering du selv kan varetage.


Formueforvaltning med aktiv investeringsstrategi
Drejer det sig derimod om en aktiv formueforvaltning, er mit svar mere nuanceret. For at besvare spørgsmålene, vil jeg fremhæve 4 ting, som du betaler for, hvis du køber aktiv formueforvaltning.

  1. Erfaring
    En af de ting som du betaler for, hvis du vælger at gøre brug af en formueforvalter, er forvalterens erfaring. En god formueforvalter har årelang erfaring. Han har på egen krop oplevet både op- og nedture på de finansielle markeder. Dette gør ham dygtig til at genkende faresignaler og muligheder, således han forventeligt kan foretage de nødvendige dispositioner i rette tid. En god formueforvalter forsøger at sikre, at investorernes engagement lider mindst muligt og arbejder aktivt på at hjemtage gevinster, hvor andre lider store tab. Er forvalteren rigtig dygtig, kan han oparbejde et kapitalmæssigt og psykologisk overskud i krisetider – og dermed muliggøre store og værdifulde forretninger.
  1. Daglig stillingtagen til risikoudnyttelse
    En god formueforvalter forholder sig dagligt til den risiko, han påtager sig på vegne af investorerne. Han lever og ånder for at regne markedet ud, han er nysgerrig, opsøgende og undersøgende. Samtidig forholder han sig altid kritisk overfor markedet, særligt når alle andre er enige om, at det går rigtig godt. Du betaler altså for, at der dagligt bliver taget stilling til din risikoudnyttelse. Ideelt betyder dette, at din forvalter opnår et risikojusteret årligt afkast, som ikke udsætter din investering for unødig risiko, når tiderne ikke er til det.
  1. Indkøbs- og rabatfordele
    En tredje ting, som du bør få med i købet ved brug af en formueforvalter, er gode indkøbs- og rabatfordele. En god formueforvalter har mulighed for at købe ”investeringsprodukter”, som du som privat investor oftest ikke har adgang til. Forvalteren kan desuden oftekøbe disse produkter til fordelagtige priser og på de rigtige tidspunkter – til fordel for dig som investor.
  1. Tidsbesparelse
    Den fjerde ting, du betaler for, er tid. Det er enormt tidskrævende at sætte sig ind i markedet, brancheområder, enkelte virksomheder og markedspsykologien samtidig med, at du skal balancere egen portefølje. Sidstnævnte kræver desuden en finansiel forståelse, som rækker noget ud over almindelige regne-færdigheder. Det kan derfor være en fordel at gøre brug af en professionel forvalter, som kan påtage sig disse opgaver.


Hvorfor betale for en formueforvalter?
Så hvorfor skal du betale for formueforvaltning. Jo, lad mig gå tilbage til begyndelsen med de to spørgsmål ”Kan det overhovedet betale sig at gøre brug af en formueforvalter?” og ”Hvad kan en formueforvalter, som jeg ikke selv kan?”.

Ift. spørgsmålet om det kan betale sig at gøre brug af en formueforvalter afhænger dette af, hvorvidt der er tale om passiv eller aktiv forvaltning. Hvis det drejer sig om passiv forvaltning er mit svar umiddelbart nej. Drejer det sig derimod om aktiv forvaltning, bør dine overvejelser udspringe af, hvordan din egen situation ser ud, og om fordelene ved formueforvaltning giver mening for dig og din situation.

Ift. Spørgsmålet angående hvad en formueforvalter kan, som du ikke selv kan, kan du tage et kig på ovenstående 4 punkter. En formueforvalter kan bidrage med hans ekspertise, daglig håndtering af porteføljen og de ekstraordinære indkøbs- og rabatfordele. Hvis du vurderer, at det er noget der vil gavne dig, bør du overveje at benytte dig af en formueforvalter.

Der er altså ikke et endegyldigt svar på spørgsmålene, da det afhænger af den enkeltes situation og behov. Jeg håber, at dette har hjulpet dig med din beslutning vedrørende et valg eller fravalg af formueforvaltning. Husk altid at overveje, hvordan netop din situation ser ud, så du træffer den rette beslutning for dig.

 

[1] ETF står for “Exchange-Traded Fund”. Disse kan sammenlignes med investeringsforeninger, hvor investorernes investeringssum, investeres kollektivt.

En ETF følger en passiv investeringsstrategi, idet ETF’ere typisk forsøger at spejle indeks (såsom det amerikanske S&P 500, det danske OMX C25-indeks osv.)

 

  1. Få listen: 10 spørgsmål du bør stille en forvalter

  2. Jeg accepterer at Asset Advisor Fondsmæglerselskab A/S og Asset Opportunities A/S må opbevare og behandle mine data. Du kan læse mere om, hvordan vi er forpligtet til at beskytte dine data i vores persondatapolitik

Vil du vide mere?

Se også min video om formueforvaltning her.

 

4 vigtige egenskaber hos en uafhængig finansiel rådgiver

Er det en god idé at gøre brug af en uafhængig finansiel rådgiver? Kan det overhovedet betale sig? Stiller du dig selv disse spørgsmål, så læs med her. I denne artikel fortæller jeg, hvilke 4 egenskaber jeg finder vigtige hos en uafhængig finansiel rådgiver.

Af Klaus Hoffbeck
20. august 2020

 

Der er mange ting du skal forholde dig til, når du ønsker at investere. En af de første ting du bør tage stilling til er, hvorvidt du ønsker at rådføre dig med en uafhængig finansiel rådgiver. En finansiel rådgiver er ekspert indenfor investering og finansiering og kan hjælpe dig med at finde den bedste løsning for netop dig og din situation. Men spekulerer du over, hvorvidt det er en god idé at gøre brug af en uafhængig finansiel rådgiver? Om det overhovedet kan betale sig? Og hvordan du finder den rette forvalter? I mit virke som Senior Kundeambassadør møder jeg ofte investorer med disse overvejelser og spekulationer. Jeg vil derfor give dig mit bud på, hvordan du bør forholde dig til disse spørgsmål.

uafhaengig finansiel raadgivning

Uafhængig finansiel rådgivning – kan det betale sig?

Går du med investeringsovervejelser, men er du i tvivl om, hvorvidt du skal vælge at investere i ejendomsporteføljer, aktier, obligationer eller porteføljer med blandede mandater. Er du usikker på, om du skal vælge en aktiv eller passiv forvaltningsstrategi? Skal din bank forestå dine investeringer? Eller overvejer du at gøre brug af en af de mange private formueforvaltere, som tilbyder en lang række af forskellige produkter? Hvis du kan svare ja til et eller flere af disse spørgsmål, kan det være en god idé at gøre brug af en uafhængig finansiel rådgiver. En finansiel rådgiver kan give dig brugbar sparring på dine overvejelser. En god uafhængig finansiel rådgiver er ekspert inden for investering og finansiering. Han har flere års erfaring inden for finansbranchen, og han bør derfor have indgående kendskab til forskellige investeringsprodukter samt indsigt i afkast, risiko og prissætning heraf.

 4 vigtige egenskaber hos en uafhængig finansiel rådgiver

Men hvordan finder du så den rette rådgiver? Jo, jeg mener, at du kan komme langt ved se på følgende 4 områder i din søgen efter en uafhængig finansiel rådgiver.

    1. Det første du bør undersøge er, om rådgiveren rent faktisk er uafhængig. Med dette mener jeg, at en uafhængig rådgiver ikke bør kunne tjene penge i form af kick back eller kommission ved at anbefale ét produkt fremfor et andet. Det bør derimod være produktets kvalitet samt forvalterens track og historik, som begrunder en anbefaling til investoren. Helt konkret bør der ikke forefindes nogen som helst form for økonomisk forbindelse mellem rådgiver og forvalter.
    1. Det næste du bør undersøge er, om rådgiveren har et indgående kendskab til de finansielle produkter, som han eller hun rådgiver om. Dette siger muligvis sig selv. Men jeg mener, at det er vigtigt at rådgiveren på betryggende vis kan formidle indholdet af og forventningerne til de investeringsprodukter som anbefales. Spørg derfor vedholdende ind til de produkter du bliver forelagt. Hvor stor risiko kan der løbes på dine vegne? Hvis verden falder sammen i morgen, hvad står du så til at miste? Hvad betaler du for, og hvordan står det på mål i forhold til andre produkter af tilsvarende karakter?
    1. Jeg mener desuden det er relevant, at du undersøger, hvorvidt rådgiveren formår at afdække dit investeringsbehov og din risikoprofil til en grad, som rækker ud over en almindelig standardiseret vurdering. Du har muligvis oplevet det tidligere i forbindelse med at investere. Du bliver stillet 6-7 spørgsmål, som har til formål at afdække din risikoprofil. Dette skal sikre, at din investering bliver placeret i den risikoramme og det investeringsprodukt, som passer til netop den risiko du ønsker at løbe. Hvis du spørger mig, er dette for tyndt et grundlag at træffe så vigtig en beslutning på. Jeg mener derimod, at beslutningen skal træffes ud fra en dybere og længere samtale for at kortlægge den enkeltes investeringsbehov og risikoprofil.
    1. Endelig er det min overbevisning, at en uafhængig rådgiver bør have en årrække af erfaring og faglig baggrund bag sig inden for den finansielle sektor. Og desuden, at han eller hun selv har varetaget ansvaret for finansielle beslutninger i en større sammenhæng.

Så, hvis du går med førnævnte overvejelser og du finder en rådgiver, som besidder ovenstående 4 egenskaber, er det min klare overbevisning, at dine investeringer vil klare sig bedre med hjælp fra en uafhængig finansiel rådgiver, fremfor hvis du varetager ansvaret selv. Når du vælger en rådgiver, skal det selvfølgelig være en du har både tiltro og tillid til. Det kan derfor være en idé at indhente referencer, så du har andres ord på rådgiverens kompetencer udover rådgiverens egne.

Vil du vide mere?

Se videoen, hvor Klaus Hoffbeck fortæller om uafhængig finansiel rådgivning.

Eller læs mere om finansiel rådgivning hos Asset Advisor. 

SAS’ rekonstruktion – et nej betaler sig

Der er godt nyt til Asset Advisors kunder, som ejer obligationer i SAS. Nye forhandlinger har resulteret i markant bedre vilkår for SAS obligationsejere.

Af Per Gramstrup og Sepideh Pourshahidi
Opdateret 3. september 2020

 

sas obligationFlere af vores Asset Advisor kunder har SAS senior obligationer i porteføljen og er dermed omfattet af SAS rekonstruktionsplan. Vi har derfor fulgt sagen tæt.

Den 30. juni meddelte SAS i en pressemeddelelse, at de havde behov for yderligere kapital for at kunne overleve deres markante nedgang grundet Covid-19. Vilkårene var, efter vores mening, uacceptable for både ejere af SAS’ efterstillede obligationer og senior obligationer, men eftersom kunderne ejer senior obligationen, var vilkårene ekstraordinært ringe. Vi anbefalede derfor vores Asset Advisor kunder at stemme nej til vilkårene.

Michael Haunstrup, Økonomidirektør v. Vestjylland Forsikring fortæller følgende om deres overvejelser ”SAS´ rekonstruktion er meget kompleks. Derfor var Asset Advisors grundige analysearbejde af SAS´ plan meget vigtig for os. Vi besluttede at følge Asset Advisors lidt ”kontroversielle” anbefaling om at stemme nej til forslaget, selvom planen havde fået fuld opbakning hos både den danske og den svenske stat og af det udvalg, der repræsenterede os obligationsindehavere. Særligt Asset Advisors vurdering af, at den danske og svenske stat ikke politisk ville tillade, at SAS går konkurs, var vigtig i vores overvejelser.

Det, at stemme nej, var ovenikøbet rent praktisk forbundet med store udfordringer, eftersom SAS havde lagt et hårdt tidspres ned over vi obligationsindehavere – helt urimeligt og unødvendigt, synes jeg.”.


Stor utilfredshed blandt obligationsejerne

Det viste sig, at vi ikke var de eneste, der var utilfredse med SAS’ vilkår. Utilfredsheden kom for alvor frem da, mange obligationsejere stemte nej til SAS fremlagte vilkår. Og kort efter den 10. juli måtte SAS således se i øjnene, at rekonstruktionsplanen var faldet til jorden.


Nye forhandlinger skaber markant bedre vilkår

Efter at det stod klart for SAS, at obligationsejerne ikke ville acceptere vilkårene i den første aftale, fremlagt den 30. juni, indledte SAS nye forhandlinger med både den danske og den svenske stat. Fredag den 7. august blev de nye vilkår for obligationsejerne offentliggjort, og de viste sig at være markant bedre end de tidligere.

Michael Haunstrup glæder sig over de forbedrede vilkår ”Vi sætter pris på Asset Advisors kompetente rådgivning igennem hele processen, og vi glæder os over, at vi obligationsindehavere nu har fået et markant bedre tilbud.”.

Selvom aftalen endnu ikke er 100% på plads, så glæder vi os over, at det giver pote (i form af bedre vilkår) at kæmpe sin sag. Eller som vores Senior portefølje manager, Jesper Ehlers Laursen, så fint udtrykte det ”Det kan godt være, at vi er små, men vi spiller bold med de helt store, og vi vinder!”.


Hvad er status?

I den reviderede rekonstruktionsplan tilbyder SAS obligationsejere langt bedre vilkår. En stor del af obligationsejerne har allerede accepteret disse. Umiddelbart må vi forvente, at de sidste melder ud inden generalforsamlingen den 25. august.

Vi tror på, at aftalen falder på plads og vi glæder os over, at et nej betaler sig.

Rekonstruktionsplanen er godkendt af obligationsejerne

Onsdag den 2. september meddelte SAS, at deres rekonstruktionsplan var blevet godkendt hos selskabets obligationsejere. Hele 82% af ejerne af senior obligationer og 74% af ejerne af efterstillede obligationer stemte for de nye vilkår.

Eftersom rekonstruktionsplanen er blevet godkendt af obligationsejerne, er næste step at få planen godkendt på en ekstraordinær generalforsamling, som finder sted den 22. september. Det bliver alt andet lige blot en formssag, idet den danske og svenske stat, som begge er storaktionærer, støtter op om løsningen.

SAS offentliggør prospektet for kapitalforhøjelsen den 1. oktober, og forventer at denne bliver gennemført i perioden fra den 5. oktober til den 19. oktober.

Vil du vide mere?

Se videoen, hvor Klaus Hoffbeck fortæller om uafhængig finansiel rådgivning.

Læs også om finansiel rådgivning hos Asset Advisor. 

Eller kontakt os.

Aktiv eller passiv forvaltning?

Det kan være svært at overskue, hvorvidt du skal vælge aktiv eller passiv forvaltning af porteføljens risikoniveau. Læs med her, hvor jeg forklarer, hvilke fordele og ulemper jeg ser ved henholdsvis aktiv og passiv forvaltning.

Af Klaus Hoffbeck, Senior Kundeambassadør
2. juni 2020

 

Som investor er der mange ting du skal forholde dig til inden du investerer din formue. En af de første ting som er væsentligt at tage stilling til er, om du ønsker en aktiv eller en passiv forvaltning.

I denne artikel vil jeg beskrive de 2 former for forvaltning og forsøge at give dig et overblik over fordele og ulemper og dermed forhåbentlig gøre dig klogere på, hvilken strategi der er den rette for dig. Aktiv kontra passiv forvaltning handler i denne artikel om, hvorvidt porteføljens niveau for risiko skal styres aktivt.aktiv vs passiv forvaltning

Passiv forvaltning af porteføljens risikoniveau

Det bærende argument for valg af passiv forvaltning er, at ingen kan slå markedet, og at det er derfor mere fordelagtigt og billigere at følge den gennemsnitlige markedsudvikling. Det påstås, hvilket historisk er korrekt (Japan siden 1989 er den store undtagelse [1]), at markedet over tid vil stige i værdi, hvorfor tiden arbejder for dig som investor.

Hvis du fører en passiv forvaltning, er formålet at opnå markedsafkast minus de omkostninger, der er forbundet med passiv forvaltning.

En fordel ved passiv forvaltning er blandt andet, at der ikke er særlig mange omkostninger forbundet hermed. Derudover argumenterer nogle for, at det kan være svært at finde en forvalter, som kan slå markedet med en aktiv forvaltning, og at en passiv forvaltning derfor er et sikrere og mere rentabelt valg.

En ulempe ved passiv forvaltning er, at ligesom du er med på alle opturene i markedet, er du også med på alle nedturene. Dette skal du være indforstået med og du skal have overskud til det - både økonomisk og følelsesmæssigt.

Aktiv forvaltning af porteføljens risikoniveau

Hvis vi tager et kig på aktiv forvaltning, er ideen at forsøge at ”slå” markedet og dermed opnå et afkast som er højere end markedsafkastet.

Forvalteren søger at sikre, at porteføljen har en relativ høj risikoprofil i perioder, hvor forvalteren forventer en positiv markedsudvikling. Omvendt søger forvalteren at sikre en relativ lav risikoprofil i perioder, hvor forvalteren forventer en negativ markedsudvikling. Forvalteren forsøger dermed at tilpasse risikoen i porteføljen efter sine forventninger.

De aktive forvaltere analyserer markedet løbende og tager på den baggrund aktivt stilling til markedet og ønsket positionering. Aktive forvaltere kan have forskellige tilgange og strategier, men fælles for dem er, at de alle laver en masse beregninger og analyser for at have de bedste chancer for at regne markedet ud og dermed kunne slå markedet.

En ulempe ved aktiv forvaltning er, at denne form for forvaltning er forbundet med en vis usikkerhed, da der ikke er garanti for, at forvalteren får ret i sine analyser. Derfor skal man have tiltro og tillid til den strategi, som forvalteren fører og til forvalteren selv. Der kan desuden være større omkostninger forbundet med aktiv forvaltning.

En fordel ved aktive forvaltning er, at der er mulighed for at slå markedet og vinde i perioder, hvor andre taber. F.eks. kan en forvalter af en aktiv investeringsstrategi, hvis han er dygtig og har erfaring, se en potentiel krise i horisonten og udstikke en ny kurs. Formålet med dette er at undgå markante tab i krisetider og samtidig positionere sig optimalt til, når markederne retter sig og positiviteten vender tilbage.

Hvad skal du så vælge?

Hvorvidt du skal vælge en passiv eller aktiv strategi kan jeg ikke give dig et aktiv passiv kombiendegyldigt svar på. Til gengæld kan jeg fortælle dig, at der er fordele og ulemper ved begge strategier og at du derfor bør overveje, hvilken strategi der passer bedst på netop dig og din situation. Det vigtigste er, at din beslutning er velovervejet, så du forstår dit valg og at du ved, hvad du betaler for. En anden mulighed kan være at investere i begge strategier. Dette er der flere og flere som vælger at gøre. På den måde kan den enkelte investor fordele risikoen imellem 2 forskellige strategier.

Jeg håber, at du føler dig bedre klædt på ift. at skulle træffe en beslutning om, hvorvidt du ønsker en passiv eller aktiv forvaltning eller måske en kombination af begge?

 

[1] I 1989 toppede det japanske aktiemarked som følge af stor økonomisk vækst i 80’erne og en stærk tro på japansk virksomhedsledelse. Dette skabte en euforisk stemning, som fik investorer til at tilsidesætte deres sunde fornuft, hvilket til sidst medførte en lang og smertefuld nedbringelse af balancen i bankerne og gæld i virksomhederne. Det japanske aktiemarked har den dag i dag endnu ikke formået at genvinde det samme niveau som i 1989.  

Vil du vide mere?

Se min video om aktiv vs. passiv forvaltning her.

Hvis du er interesseret i, hvilken strategi vi fører hos Asset Opportunities A/S, kan du læse om vores investeringsstrategi her. 

Investorpsykologi – en afgørende faktor på de finansielle markeder?

I denne artikel dykker jeg ned i emnet Behavioral Finance for at blive klogere på irrationel investoradfærd og påvirkningen heraf på de finansielle markeder. Jeg giver dig et par konkrete eksempler på irrationel investoradfærd og fortæller, hvorfor du som investor bør være opmærksom på dette.

Af Klaus Hoffbeck, Senior Kundeambassadør
2. marts 2020

 

De finansielle markeder er længe blevet studeret og forklaret ud fra traditionel finansieringsteori. Med tiden har man dog erfaret, at der er en række uoverensstemmelser mellem traditionel finansieringsteori og konkrete situationer på de finansielle markeder. Behavioral finance er blevet et vigtigt redskab til at forklare disse uoverensstemmelser. Helt konkret kan behavioral finance bidrage til at forklare psykologiens betydning for investoradfærd samt gøre os klogere på, hvordan dette kan være med til at påvirke markedernes udvikling.

Myten om den rationelle investor

Med udgangspunkt i hypotesen om det efficiente marked antages det, at investorer altid er rationelt tænkende og handlende væsner, som agerer rationelt ud fra den tilgængelige viden om markedet. Men er det nu også tilfældet i virkeligheden, når vi gang på gang oplever eksempler på det modsatte?

Behavioral finance udfordrer antagelsen om den rationelle investor og anerkender betydningen samt effekten af psykologiens indflydelse på investorers beslutningsprocesser. Ifølge Behavioral Finance teorierne handler investorer ikke altid rationelt, som tidligere antaget. Derimod viser forskning, at mennesket ofte handler irrationelt i situationer, hvor man tidligere antog, at de agerede rationelt. Men hvad betyder dette så i praksis? Lad os se på et par eksempler på irrationel investoradfærd, måske disse kan bidrage til en bedre forståelse.

Investorpsykologien

investorpsyke behavioral finance asset advisor

Figur 1 – Grafen illustrerer, hvordan investorernes ’humør’ ændrer sig afhængig af aktiemarkedets udvikling.

Lemmingeeffekten

Første eksempel på irrationel investoradfærd er lemmingeeffekten. Det er min påstand, at vi alle har oplevet at agere som en lemming. Investorer vælger meget ofte blot at følge med strømmen og udelader selvstændig stillingtagen til de finansielle beslutninger, de står overfor. Vi bruger denne strategi, når vi møder noget komplekst og uoverskueligt, eksempelvis når der skal træffes beslutninger i det usikre finansielle marked. Vores lynhurtige system 1 hjerne[1] går ind og tager over. Beslutninger som træffes i dette system, kræver ikke bevidste overvejelser. Forklaringen på denne adfærd kan muligvis findes, hvis vi kigger på følgerne af henholdsvis at følge med eller gå imod strømmen. Hvis vi går imod strømmen, står vi ofte alene, hvilket kan give en følelse af usikkerhed. Vælger vi derimod at følge med strømmen, står vi ikke alene, hvilket kan give en følelse af tryghed. Dermed er det mindre krævende at følge med strømmen end at gå imod strømmen.

Lemmingeeffekten oplever vi blandt andet på de finansielle markeder i form af panik, når markederne påvirkes af rygter eller ubegrundede forventninger. Det ses også, når visse industrier eller aktier handles i bund som følge af en fælles ubegrundet antagelse om, at visse aktier ikke er en god investering.

Den usårlige investor

Et andet eksempel på irrationel investoradfærd er den usårlige investor. Mange kan nok nikke genkendende til følelsen af at være en usårlig investor, når egne investeringer har båret frugt gennem en længere periode. Man sidder med følelsen af at være næsten genial og følelsen af, at markedet nok skal håndtere de udfordringer, der måtte komme. Euforien tager over. Man glemmer omtanke og analyse og agerer i stedet på baggrund af erfaring, intuition og følelser. Dette er ikke hensigtsmæssigt, når man skal træffe vigtige finansielle beslutninger.

En bevidst, rationel og velovervejet investoranalyse ville formegentligt resultere i, at man som investor ville overveje at løbe en mindre risiko eller slet ingen, hvis man forventeligt befandt sig på toppen af en konjunkturudvikling. Modsætningsvis ville man, fra et rationelt synspunkt, være villig til at løbe en større risiko i markedet, hvis man forventede at markedet havde ramt bunden og stod overfor en større stigning. Historisk er det dog det modsatte vi oftest oplever. Investorer er generelt mere tilbageholdende med at investere på bunden af en finansiel krise, hvor investerinspotentialet forventeligt er større end på toppen af en langvarig markedskonjunktur (se figur 1).

Viden som betaler sig

Hvordan får vi så inddraget denne viden om behavioral finance og irrationel investoradfærd i vores finansielle beslutninger? Jo, nøgleordene er omtanke og bevidst stillingtagen. Vi skal forholde os kritiske til markedet. Vi skal aktivt og bevidst forholde os til vores risikovillighed og sætte os ind i, hvilken risiko vi løber i markedet. Hvis vi vil forstå markedets bevægelser, skal vi være bevidste om, at vi mennesker ikke altid agerer rationelt. Dette kan vi således medtage i vores beslutningsproces, og forhåbentligt kan det være med til at gøre vores beslutninger mere velovervejede og mindre baseret på følelser og intuition.

 

[1] *Kahneman beskriver vores hjerner som bestående af to systemer. Henholdsvis system 1 (hurtigt, automatisk, ukontrolleret, ubevidst og intuitivt) og system 2 (langsomt, reflekteret, kontrolleret og bevidst). System 1 fungerer som en maskine på baggrund af erfaringer og vaner og kræver ikke megen koncentration eller overvejelser, hvorimod system 2 håndterer komplekse og nye opgaver, som kræver koncentration.


Vil du vide mere om behavioral finance, vil jeg anbefale dig at læse ”AT TÆNKE – hurtigt og langsomt” af Daniel Kahneman.

Ønsker du et indblik i, hvilke konkrete beslutningsfejl vi alle begår, vil jeg anbefale dig at læse Dobellis ”Kunsten at leve godt” og ”Kunsten at tænke klart”.

Se min video om Behavioral finance her. 

Litteratur:

Kahneman, D. (2013). At tænke – hurtigt og langsomt. Lindhardt og Ringhof

Dobelli, R. (2014). Kunsten at tænkte klart. Lindhardt og Ringhof

Dobelli, R. (2017). Kunsten at leve godt. Kristeligt Dagblads Forlag