FAQ

FAQ

ASSET OPPORTUNITIES logo i sort

Asset Opportunities er en dynamisk investeringsfond, der bestræber sig på at levere et godt risikojusteret afkast. Afdelingen henvender sig til formuende, der ønsker en aktiv forvaltning af sine midler.

Afdelingen rådgives af Asset Advisor Fondsmæglerselskab A/S, som er en uafhængig og aktiv kapitalforvalter.

Asset Opportunities adskiller sig fra hovedparten af markedets øvrige produkter, da investeringsuniverset ikke er begrænset i forhold til valg af aktivklasser og risikoudnyttelse.

Asset Opportunities’ mission er at levere et konkurrencedygtigt og risikojusteret afkast til dets investorer i både gode og dårlige tider. Med vores dynamiske investeringsstrategi og gennemprøvede beslutningsmodel tilpasser vi dagligt porteføljens risiko til de forventninger, vi har til de finansielle markeder. Det vil sige, at porteføljen har en relativ høj risikoprofil i de faser, hvor vi forventer at markedet stiger. Endnu vigtigere sikrer strategien en relativ lav risikoprofil, når vi forventer, at markedet falder.

Juridisk er Asset Opportunities en afdeling under Kapitalforeningen Wealth Invest, der administreres af Investeringsforeningen SEBinvest, som anvender SEB Bank som depositar.

 

Lær mere om Asset Opportunities her.

Credit Strategy er en specialiseret investeringsfond, der fokuserer på nordiske og europæiske virksomhedsobligationer.

Asset AdvisorCredit Strategy investerer hovedsageligt i europæiske virksomhedsobligationer, primært fra skandinaviske udstedere, med et overnormalt afkast i forhold til virksomhedsobligationsmarkedet. Afdelingen kan også investere i europæiske statsobligationer, danske realkreditobligationer, virksomhedsobligations ETF’er samt derivater til styring af rente-, kredit- og valutarisici.
Merafkastet opnås blandt andet ved at fokusere på små og underbelyste virksomhedsobligationsudstedelser, hvor markedet overvurderer den faktiske risiko hos udstederen. Siden 2013 har Asset Advisor med stor succes inddraget denne nichestrategi til at udvælge virksomhedsobligationer.

Asset Advisor Fondsmæglerselskab A/S står for den daglige drift, porteføljerådgivningen samt distributionen af afdelingen. Afdelingen hører under Kapitalforeningen PortfolioManager, som administreres af Fundmarket og anvender Danske Bank som depositar.

Afdelingen rådgives af Asset Advisor Fondsmæglerselskab A/S, som er en uafhængig og aktiv kapitalforvalter.

Lær mere om Credit Strategy her.

Per Gramstrup er stifter og direktør hos Asset Advisor Fondsmæglerselskab, som blev etableret januar 2009.

Han er uddannet fra Handelshøjskolen i 1989, og har over 35 års erfaring inden for branchen. Hans ambition med Asset Advisor er at videreudvikle et stærkt og uafhængigt kapitalforvaltningshus, hvis fokus er at skabe risikojusterede afkast til dets kunder gennem dynamisk aktiv allokering.

Du kan læse mere om Per Gramstrup her.

 

Minimumsinvesteringen i Asset Opportunities og Credit Strategy er 1 mio. danske kroner. Grænsen er fastsat grundet afdelingernes status som en alternativ investeringsfond (AIF), hvilket betyder, at investorerne juridisk skal kategoriseres som semiprofessionelle. En semiprofessionel investor er defineret ved at have investeringsparate midler for minimum 100.000 euro, eller for Asset Opportunities og Credit Strategys tilfælde, 1 mio. kroner.

 

Hvad er en alternativ investeringsfond?

Begge afdelinger er kapitalforeninger, og er derfor underlagt lovgivningen for forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF). Klassifikationen er nødvendig for at have en tilstrækkelig stor ’spilleplade’ til at kunne investere i f.eks. obligationer, ETF’er, derivater, valutaterminskontrakter, foretage afdækning (hedging) m.v. Det står i modsætning til de fleste investorers investeringsunivers, som typisk udelukkende handler long-only produkter, dvs. produkter, der kun giver afkast, når markedet stiger.

For kapitalforeningernes vedkommende kræver Finanstilsynet, at investorerne har kendskab til, hvad dette indebærer i en investeringssammenhæng. Det definerer de som en semiprofessionel investor, hvilket man bliver ved at underskrive en investorerklæring i henhold til FAIF-loven.

   Frie Midler

   Ratepensionsmidler

    • Den samlede værdi af ratepensionsdepotet skal være over 3,2 mio. kr. grundet reglen om, at værdien af unoterede kapitalandele højst må udgøre 20 % af depotets samlede værdi.

   Virksomhedsmidler

   VSO-midler (virksomhedsskatteordning)

Både Asset Opportunities og Credit Strategy er akkumulerende afdelinger. Det betyder, at afdelingerne ikke udbetaler udbytte.

I de fleste tilfælde foregår indberetningen automatisk til SKAT via dit værdipapirdepot, hvor kursen dagligt opdateres automatisk. Det gælder f.eks. for frie midler som privatperson, som beskattes som kapitalindkomst efter lagerprincippet.

Investerer man med ratepensionsmidler beskattes de som udgangspunkt efter pensionsafkastsskatten (PAL-skat).

Disclaimer: Beskatning er et kompliceret område, hvor reglerne varierer afhængigt af din økonomiske situation. Vi anbefaler dig at kontakte din revisor eller andre kompetente skatterådgivere for at få et fyldestgørende svar.

At slå markedet er svært, og det kræver ydmyghed, masser af hårdt arbejde, årelange erfaringer, gode og gennemprøvede beslutningsmodeller og ikke mindst en forståelse af, at markedet er præget af en masse markedspsykologi.

Vores kundekreds spænder bredt. Nogle eksempler er:

  • Holdingselskaber
  • Formuende investorer (Ejerledere, direktører, topledere etc.)
  • Aktieselskaber, Anpartsselskaber og selskaber med virksomhedsskatteordning (VSO)
  • Familie kontorer (Family offices)
  • Institutionelle investorer f.eks. forsikringsselskaber
  • Banker og sparekasser

Transparens

For os er det vigtigt at være fuldstændigt transparente over for vores kunder. Derfor har du som investor adgang til vores investorportal, som vi opdaterer dagligt. Her kan du døgnet rundt logge ind og tjekke afkast og indre værdi (NAV), beholdning og de seneste 50 transaktioner i porteføljen.

Udover dette modtager du primo en statusmail på Asset Opportunities (månedligt) og/eller Credit Strategy (kvartalsvist), hvor vi giver en opdatering og kommenterer på porteføljen.

Her kan du også se den seneste performance. Derudover får du et indblik i månedens/kvartalets bedste og værste positioner, samt et overblik over beholdningen.

Og så er du som investor selvfølgelig altid velkommen til at ringe eller skrive til os, hvis du skulle have nogle spørgsmål.

Ved aktiv forvaltning bliver porteføljen sammensat ud fra de forventninger, som afdelingen har til udviklingen på de finansielle markeder. Det er en aktiv stillingtagen, som beregnes hver dag. Målet ved den aktive forvaltning er at få et afkast, som er højere end eller på niveau med benchmark.

Ved passiv forvaltning bliver porteføljen sat sammen, så afkastet følger udviklingen i et bestemt indeks tæt. Målet er at opnå et økonomisk resultat, som svarer til gennemsnittet i markedet og på samme tid holde omkostningerne nede.

Hos Asset Advisor er risiko mere end konsekvensen af de beslutninger, vi træffer – risikoen er udgangspunktet og fundamentet for alle vores investeringer.

Der er altid et gældende loft for risiko, og herunder varierer porteføljens risikoniveau fra 0-100 %. Vi bevæger os aktivt i risiko og tager hensyn til, hvilke investeringer vi ligger i, og hvor meget af porteføljens samlede formue, vi har i spil.

Netop vores dynamiske tilgang til justering af porteføljens risikoeksponering bidrager positivt til, at vores investorer får et godt, risikojusteret afkast.

Kort fortalt er porteføljens risiko lav i de faser, hvor vi forventer uro på de finansielle markeder. Her placeres midlerne typisk forsigtigt i blandt andet korte obligationer eller i andre sikre aktiver. Porteføljens risiko er tilsvarende høj, når vi forudsiger en gunstig udvikling i aktier og lignende risiko-aktivklasser.

 

I Asset Advisor er vi underskrivere af United Nations Principles of Responsible Investments (UNPRI). Hermed forpligter Asset Advisor sig til at overholde og efterleve de seks nedsatte principper af UNPRI. Principperne er udarbejdet af institutionelle investorer, og principperne reflekterer den vigtighed miljø-, sociale-, og governancemæssige risici har i beslutningsmodellerne vedrørende finansielle instrumenter. Dette betyder endvidere, at Asset Advisor forpligter sig til at overholde et minimumskrav vedrørende etiske overvejelser. Du kan læse mere om UNPRI her.

 

ESG står for Environmental (Miljø), Social (Sociale), og Governance (ledelse). Oftest italesættes ESG som principper, der burde implementeres i forretningsprocesser. Princippet for miljø omhandler særligt, hvordan selskaber performer komparativt med deres hensyntagen til miljøet, hvor særligt energiforbrug, vandforbrug, forurening og ressourceforbrug er relevant. Sociale principper omfatter særligt de interne og eksterne relationer hos selskabet, og om selskabet håndterer medarbejderes helbred og sikkerhed på rette vis. Ledelsesprincipper kan typisk være problematikker forbundet med inklusion af aktionærer, transparens og behandling af interessekonflikter. Vil du læse mere om ESG, kan du gøre det her.

Læs mere om Assets Advisors bæredygtige og ansvarlig investeringer her.

Har du andre spørgsmål?

- dynamisk investering med omtanke

X

Glemt adgangskode?

Tilmeld dig